BRIKS-landene er passé som vækst-betegnelse

Begrebet BRIKS burde afskaffes i sin nuværende form, hvor det oftest bliver brugt som betegnelse for lande med vækst. Det mener to makroøkonomer.

De såkaldte BRIKS-lande er ikke længere vækstlande, så det er på tide at afskaffe eller nyfortolke begrebet, understreger økonomer. Billedet er fra Kina, som i 2013 var det BRIKS-land, der havde den største vækst. Foto: Bobby Yip/Reuters Fold sammen
Læs mere

Det økonomiske verdenskort blev klippet over i 2001. Dengang opfandt den daværende amerikanske Goldman Sachs-økonom, Jim O’Neill, betegnelsen BRIK-lande.

I publikationen »Building Better Global Economic BRICs« kom han med en række forudsigelser om de næste ti års vækst i Brasilien, Rusland, Indien og Kina og landenes stigende økonomiske betydning og høje vækstrater. Siden blev S i form af Sydafrika føjet til.

I dag bliver BRIKS-landene stadig ofte per automatpilot omtalt som vækstlande, hvilket kan få analytikere – som investeringsstrateg og partner i finanshuset Formuepleje Henrik Franck – til at vride sig i kontorstolen, så man næsten kan høre det i telefonrøret.

»Det er store økonomier. Men det er altså ikke vækstlande,« siger han.

Vækst under globalt niveau

For realiteten er, at BRIKS-landene har skuffet de høje forventninger. Da den finansielle krise brød ud for godt fem år siden, valgte flere af landene at droppe den reformkurs, de var på, og i stedet satse på en populistisk kurs med kortsigtet økonomisk vækst, flere offentlige investeringer og protektionistisk erhvervspolitik.

Resultatet var høj gæld og inflation samt en flugt af udenlandske investeringer, hvilket er særlig udtalt i Brasilien, Rusland og Sydafrika, der p.t. er fanget i et slæbespor med vækstrater på en-to procent. Det er et godt stykke under det generelle niveau i verdensøkonomien.

Væksten i Kina og Indien er også bremset voldsomt op de seneste år. Men begge lande har stadig et økonomisk vokseværk, der ligger over det globale niveau.

»BRIKS-landene er store lande, der i bedste fald har middelvækst. Og i nogle tilfælde vækstrater på niveau med eller under Danmarks vækstrater. Det er altså ikke vækstøkonomier,« siger Henrik Franck.

»Bare et eksempel«

Et par dage efter interviewet sender han en e-mail til Berlingske Business med en artikel fra ét dansk finansmedie. Den er skrevet i forrige uge og omtaler BRIKS-landenes etablering af en konkurrent til Verdensbanken. Indledningen lyder: De fem vækstlande har lanceret deres egen udviklingsbank.

»Bare et eksempel på det, jeg taler om,« lyder det i e-mailen.

Der findes mange andre eksempler – både fra medier og fra den finansielle sektor. Sydbank reklamerer eksempelvis med, at man kan »investere i vækstlande« via Sydinvest BRIK – en investeringsforening, der er målrettet Brasilien, Rusland, Indien og Kina.

Emerging markets er også forældet

Også begrebet emerging markets burde efter Henrik Francks mening aflives. Det blev ligeledes opfundet i den finansielle sektor og begyndte at vinde indpas i slutningen af 80erne. Dengang var landene forholdsvis homogene og i høj grad drevet af det samme; udsigten til at reformere samfundet, indføre demokrati og indfri et stort vækstpotentiale.

Men i dag er udviklingsøkonomierne løbet i hver sin retning og begrebet emerging markets har ifølge Formuepleje-økonomen mistet sin relevans.

»Det, der er problemet ved de her begreber, er, at de ikke bliver udskiftet eller annulleret, når de går hen og bliver irrelevante. Når man sætter prædikater på, hænger de ved, selv når tingene forandrer sig,« siger Henrik Franck.

Jyske Bank: Afskaf eller find ny betydning

Henrik Franck har nok flere allierede – i hvert fald én i Silkeborg i form af Jyske Banks seniorøkonom Peter Øemig Skøttegaard. Også han mener, at betegnelsen BRIKS-lande er moden til enten at blive sendt til de evige jagtmarker for nyttesløse begreber eller skal have en make over.

»Det er svært at se BRIKS som fælles betegnelse for globale vækstmotorer. De har alle store potentialer, men har på forskellig vis ikke formået at realisere potentialet gennem de seneste ti år,« siger han og fortsætter:

»Det er fint nok at have nogle forskellige betegnelser, der kan ramme nogle lande ind. Men begrebet BRIKS-lande bør man nok ikke bruge længere, ellers skal man nytænke definitionen fra vækstlande til lande med potentiel høj vækst,« siger Peter Øemig Skøttegaard.Ifølge Henrik Franck er fejlbetegnelsen ikke et problem for den erfarne investor. De, der arbejder i den finansielle sektor, »er jo godt klar over, at verden har forandret sig«.

Men han påpeger, at det til gengæld kan være et problem for dansk eksport, hvis der fra politisk side er et for ensidigt fokus på Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika i forbindelse med eksportfremstød.

»Det, der nogle gange generer mig en lille smule, er, at BRIKS-økonomierne af politikere bliver brugt som betegnelse for vækstlande, hvor Danmark skal være til stede for at øge eksporten,« siger han.

Hos Dansk Industri er chefkonsulent Allan Sørensen enig i, at det er vigtigt ikke at fokusere for ensidigt på BRIKS-landene.

»Vi appellerer også til, at man kigger mere bredt ud. For det er rigtigt, at der lige nu ikke er ret meget vækst i flere af de her lande. Men det er jo trods alt de største økonomier uden for de mere etablerede økonomier USA, Europa og Japan. Og på den længere bane forventer vi, at de leverer højere vækst end i den vestlige verden,« siger han.

BRIKS-landene kan blive vækstlande igen

Både Henrik Franck og Peter Øemig Skøttegaard understreger også over for Berlingske Business, at de stadig mener, at BRIKS-landene qua deres størrelse er betydningsfulde og har et stort potentiale, hvis de rammer den rigtige politiske kurs.

»Det vil kræve, at man over en årrække slår tilbage på reformkursen. Og så vil det vare nogle år, før økonomien er renset for effekterne af den forfejlede politik,« siger Henrik Franck.

Han er forsigtig optimist på vegne af Indien, der har fået en ny – og tilsyneladende mere reformvenlig – regering samt ny centralbankchef. I Brasilien skal der være valg til efteråret, hvilket også kan lede til, at landet bliver ført tilbage på vækstsporet.

Henrik Franck anbefaler også sine kunder at se mod BRIKS-landene, når de leder efter nye aktiver at »smide« deres penge efter.

»I Formuepleje synes vi, at det er interessante markeder at investere i. Men det handler ikke om vækst. Det er simpelthen, fordi aktierne er billige,« siger Henrik Franck.

Se grafik: Store forskelle i BRIKS-landenes vækst