Brexit-frygten eksploderer: Pundet rammer laveste niveau i 31 år

Det britiske pund rasler ned i en rasende fart i takt med, at chancen for et britisk farvel til EU stiger. Pundet ramte tidligt fredag morgen det laveste niveau målt op mod amerikanske dollar siden 1985.

Storbritannien har kurs mod et farvel til EU. Finansmarkederne reagerer med panik. Fold sammen
Læs mere
Foto: CHRIS J RATCLIFFE

Resultatet af den britiske folkeafstemning er endnu ikke kommet i hus, men finansmarkederne har allerede trykket panikknappen helt i bund i takt med, at sandsynligheden for et »NO« til Europa stiger. Det britiske pund rasler ned og er fredag morgen i det laveste niveau siden 1985 målt op mod amerikanske dollar.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Pundet er faldet med mere end 10 pct. fredag, hvilket er det største fald for den britiske valuta på en enkelt dag nogensinde. Selv under finanskrisen oplevede briterne ikke, at deres pund lavede så stort et fald på en enkelt dag.

Frygten for et britisk farvel til EU er slået igennem hele vejen rundt på de globale finansmarkeder. I Japan er det ledende aktieindeks nede med mere end 6 pct., mens olieprisen i New York også er blevet banket godt i bund med et fald på mere end 5 pct. Samtidig er der fuld fart i handlen med guld, der betragtes som sikker havn i en tid med finansiel uro. Guldpriserne flyver i vejret med omkring 5,5 pct. og er på det højeste niveau siden 2014.

De amerikanske aktier i S&P-indekset ligger til at falde med omkring 5 pct., mens de engelske står til at tabe i nærheden af 7 pct. i værdi.

Tidligt fredag morgen førte de britiske EU-modstandere med over 800.000 stemmer. De fleste bookmakere vurderer nu, at Storbritannien vil forlade EU. Samme vurdering kommer fra de to store britiske TV-stationer Sky og BBC.