Brevkassen: Skal arven opgives til det danske skattevæsen?

I denne uges brevkasse belyser advokat Allan Ohms de regler, der gælder for arv modtaget fra udlandet. En læser har nemlig modtaget arv fra sin mor og er i tvivl, om der skal betales boafgift af beløbet.

Arv fra en død, der var bosat i udlandet, er som udgangspunkt fritaget for dansk afgift og skat. Men der gælder dog – ellers var det jo nærmest ikke jura – nogle undtagelser. Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Kære brevkasse

Min hustru, som er norsk statsborger og har boet og været i skattepligtig i Danmark i mere end 35 år, har i 2022 arvet et stort sekscifret beløb i danske kroner fra hendes afdøde norske mor, som var bosiddende i Norge.