Kære brevkasse
I forbindelse med skifte af boet efter vores far har vi konstateret, at der står penge på en udenlandsk konto, og at han ejer en ejendom i udlandet. Vi tror ikke, at dette fremgår af hans selvangivelse.
Hvis det ikke fremgår af selvangivelsen, hvilke konsekvenser vil det have, hvis vi oplyser, at der rent faktisk er en konto og en ejendom i udlandet?
Vi kunne jo tømme kontoen og sælge ejendommen uden at oplyse nogen om det – selvom vi godt ved, at det ikke er lovligt.
Venlig hilsen
H.S.
Jeres første opgave bliver at kontrollere, hvad der er selvangivet. For at lave den kontrol skal I logge ind på jeres fars skattemappe. Skifteretten vil kunne sørge for, at I får adgang, hvis I ikke allerede har det. Under feltet »skatteoplysninger« vil I kunne se, om der er registreret en udenlandsk konto og en udenlandsk ejendom. Er der ikke det, så skal det, som I selv har konkluderet, rettes i forhold til Skat.
Der er to aspekter. Et skatteretligt og et strafferetligt. Jeg kan straks aflive jeres måske største frygt. I kan som arvinger ikke straffes for det, som jeres far har gjort. I kan først straffes, såfremt I falder for fristelsen og glemmer at fortælle om de udenlandske aktiver, mens I deler dem i porten.
Mens boet verserer, er der ikke en løbende selvangivelsespligt, så I kan ikke straffes for ikke at have videregivet oplysningerne eller undlade at selvangive. Dernæst er der heller ikke et strafansvar for jeres fars dødsbo. Tilbage i 2002 ophævede man de regler, som ellers betød, at havde afdøde snydt i skat, så skulle hans bo betale en tillægsskat.
Hvis jeres far ikke har betalt skat af udenlandsk indkomst, skal hans dødsbo efterbeskattes. I skal senest ved indgivelsen af boopgørelsen gøre opmærksom på, hvilket beløb der skal efterbeskattes. I praksis vil I stå jer bedst ved at afgive oplysningerne om den manglende selvangivelse og deraf følgende manglende skattebetaling så tidligt som muligt. Dette skyldes de komplikationer, der kan være ved at selvangive op til ti år tilbage i tid. Det skyldes dog også, at I står jer bedst ved at få taget dialogen med Skat.
Forældelsesfristen er ti år. Forældelsesfristen løber fra 20. september, 20. oktober og 20. november i året efter indkomstårets udløb med hver en tredjedel. Forældelsesfristen for 2010 er udløbet, da vi er forbi 20. november 2020. Forældelsen for 2011 udløber først på de nævnte datoer i 2022. Hvis I oplyser Skat om de udenlandske aktiver nu, vil Skat kun kunne beskatte for indkomståret 2011 og frem.
Jeres opgave bliver at opgøre indkomsten fra 2011 og frem. Her må I søge at få oplysninger om indeståendet på den udenlandske konto 1. januar 2011 samt de rentetilskrivninger og så videre, der er sket efterfølgende. Oplysning om indeståendet 1. januar 2011 er meget vigtig. Hvis der i 2010 blev indsat for eksempel »sorte« en million kroner, så kan dette beløb på grund af forældelse ikke beskattes. Herefter må I alene imødese en beskatning af værditilvæksten.
Kan I ikke skaffe oplysninger om indestående pr. 1. januar 2011, og er indeståendet på den udenlandske konto nu to millioner kroner, så vil Skat kunne skønne, at alle to millioner skal beskattes. Skats ræsonnement vil være, at indsætningen eller indsætningerne må formodes at stamme fra ubeskattede midler indsat efter 1. januar 2011, og at den del af indeståendet, som ikke udgøres af indsættelser, er ubeskattede afkast af kontoens løbende indestående.
Jeg tror ikke, at Skats skøn vil blive tilsidesat, da I ikke på nogen måde kan sandsynliggøre, at Skats skøn hviler på et forkert grundlag eller medfører et åbenbart urimeligt resultat. Sympatien vil ikke være på jeres eller jeres fars side.
Det er ikke altid ukompliceret at få oplysningerne fra de udenlandske banker, men som oftest lykkes det. Det tager bare rigtig lang tid, da udenlandske banker sagtens kan være meget skeptiske over for de personer, der hævder at være arvinger efter en kontohaver, og som rigtig gerne vil hæve kontoens indestående.
For så vidt angår ejendommen, skal I have undersøgt anskaffelsestidspunktet. Er ejendommen anskaffet senest 31. december 2010, vil anskaffelsessummen ikke blive beskattet, men alene ejendommens afkast eller en eventuel ejendomsværdiskat. Er ejendommen anskaffet 1. januar 2011 eller senere, vil Skat også her kunne gøre gældende, at den er anskaffet for ubeskattede midler, således at en skønnet anskaffelsessum også skal beskattes. Hertil kommer, at afkast/ejendomsværdiskat også skal beskattes.
Jeres fars skatteansættelse for de enkelte år vil blive genoptaget, og der vil blive beregnet skatter samt renter af for sent betalt skat, som boet skal betale. Når der oven i skatten af den ikke selvangivne indkomst skal lægges renter af for sent betalt skat, kan summen af skat og renter hurtigt løbe meget højt op set i forhold til den ikke selvangivne indkomst.
Men som følge af at der ikke længere er tillægsbøder for dødsboer som følge af afdødes skattesvig, så ender skat og renter med at udgøre et mindre beløb end kontoens udvisende eller ejendommens værdi.
Med venlig hilsen
Erik Øvlisen, advokat (H),
www.forumadvokater.dk
