Kære Brevkasse,
Vi er to nulevende brødre, tidligere tre, idet den ene bror ikke lever længere, og hans tre børn deler derfor den del af arven, som skulle tilgå ham. Vores far sad i uskiftet bo og døde i 2021. Vi har selv indgivet opgørelse af boet til skifteretten.
Nu vil skifteretten ikke godkende, at vores far har givet en afgiftsfri gave til alle os, der skal arve. Vores far ønskede at give gave til os. Han har også gjort det i 2020, men i 2021, hvor han blev syg, blev det hele forsinket, og det endte med, at vores far til os to brødre bad om, at der blev givet gave ligesom sidste år (men med det højere godkendte beløb). Det sørgede jeg for (efter aftale) til alle, men skifteretten mener ikke, at gaven kan trækkes fra, fordi den er givet efter mundtlig besked og kort tid før, vores far døde. Det kaldes en dødsgave. Det drejer sig om 274.800 kroner, og vi synes ikke, dette er rimeligt. Hvad siger brevkassen?
Med venlig hilsen
TH. og DH
Skifteretten betragter gaven som en dødslejegave, altså en gave givet til jer af jeres far på et tidspunkt, hvor hans død måtte anses for nært forestående, og at han var klar over det. Sådan en gave skal gives under overholdelse af testamentsreglerne. Det følger af arvelovens paragraf 93. Om den vurdering er rigtig, kan jeg ikke afgøre ud fra oplysningerne i jeres e-mail, men jeg kan sige, at det er meget almindeligt, at gaver givet kortere tid – nogle gange meget, meget kort tid – før dødsfaldet ikke anerkendes fratrukket i boets passiver. Det betyder, at der skal betales boafgift, tidligere kaldet arveafgift, af gaverne.
En nyere trykt afgørelse på området er fra april i år. Afdøde var død 24. januar 2021. Arvingerne i boet var tre børn. Afdøde havde 27. december 2020 optaget et lån på 573.600 kroner hos en tredjemand – et anpartsselskab. De tre arvinger var selvskyldnerkautionister på lånet.
Gældsbrev var underskrevet af den ene af arvingerne, som oplyste at have en fremtidsfuldmagt fra afdøde. Lånet blev indsat på afdødes konto 28. december 2020, og herefter blev der overført gaver på i alt 573.600 kroner til personer omfattet af boafgiftslovens paragraf 22 – de såkaldt afgiftsfri familielån. Det fremgik af boets åbningsstatus, at afdøde havde 273.895 kroner i banken på dødsdagen.
Skifteretten fandt, at en situation, hvor arvingerne efter en fremtidsfuldmagt havde optaget et lån på vegne af afdøde kort op til dødsfaldet, hvorefter lånebeløbet blev benyttet til gaver til personer omfattet af boafgiftslovens paragraf 22, måtte anses for at være en omgåelse af reglerne om betaling af boafgift. Lånet kunne herefter ikke fratrækkes i boopgørelsen efter princippet i boafgiftslovens paragraf 13, stk. 3. Landsretten fandt, at dispositionerne var udtryk for omgåelse af reglerne om betaling af boafgift og stadfæstede skifterettens afgørelse (VLK 29. april 2022, 15. afd., B-0036-22, FM 2022.38).
I en 16 år gammel dom fra Østre Landsret godkendte landsretten – modsat skifteretten – en konstruktion, som muligvis ikke var blevet anerkendt i dag.
En arvelader udbetalte ved bankoverførsel fra hans til sine tre børns konti 670.000 kroner. Der blev udstedt gældsbreve for beløbene, og et af børnene – der havde generalfuldmagt – nedskrev hvert gældsbrev med det beløb, man afdragsfrit kunne forære sine børn pr. år. Efter arveladerens død blev de nedskrevne beløb fratrukket boets aktivmasse i boopgørelsen.
Skifteretten fandt, at konstruktionen alene var lavet for at spare arveafgift, og den forhøjede bobeholdningen med det nedskrevne beløb. Landsretten fandt dog ikke, at ordningen havde en sådan usædvanlig karakter, at der var grundlag for at se bort fra den ved opgørelsen af den afgiftspligtige bobeholdning og beregningen af boafgiften.
Begrundelsen lød blandt andet: » … nedskrivning af hver af arvingernes gældsbreve den 1. januar 2004 ligger inden for bemyndigelsen ifølge denne generalfuldmagt. Nedskrivningen er foretaget med lige store beløb for hver arving og er ikke foretaget kort før arveladers død. I hvert fald under disse omstændigheder findes dispositionen ikke at have en sådan usædvanlig karakter, at der er grundlag for at se bort fra den ved opgørelsen af den afgiftspligtige bobeholdning og beregningen af boafgiften«, og derfor skulle der ikke betales boafgift af den nedbragte gæld (2006.748 Ø).
Boafgiftslovens paragraf 13 stk. 3 lyder: »Gældsforpligtelser, som afdøde måtte have påtaget sig over for de i paragraf 22 nævnte personer eller over for sin ægtefælle, kan ikke fratrækkes i boet, når de ikke stammer fra virkeligt ydede lån eller andre præstationer.«
Retspraksis er af naturlige årsager ret konkret, men jeg læser udviklingen på området sådan, at området for, hvornår gaver accepteres som sådanne, er blevet indsnævret væsentligt i takt med, at kendskabet til afgiftsfri familiegaver er blevet almindelig kendt og benyttet. Det samme gælder i øvrigt for lån eller andet, der søges godkendt som fradragsberettiget i boet før afgiftsberegning. Generelt kan retspraksis sammenfattes sådan, at gældsforpligtelser, der stammer fra årlige gaver fra afdøde, og som alene har fundet udtryk i posteringer i parternes selvangivelser og regnskaber, vil blive krævet afgiftsberigtiget.
Der er også eksempler på at afdøde har påtaget sig gæld til arvinger, ofte i form af årlige afgiftsfri gaver. Gaverne er altså ydet i form af en gældspåtagelse, og hele ideen er at søge at nedbringe boafgiften, men uden at gavegiver mærker den udviste godgørenhed. Den slags skrivebordsøvelser møder ingen forståelse ved domstolene.
Det er fortsat fuldt lovligt at yde familielån, typisk som såkaldte anfordringslån uden rente. Disse lån forfalder ved långivers død, og låntager (arvingen) skal indfri restgælden. Den modregnes i arven, hvis denne er stor nok. Sådanne lån kan nedbringes med afgiftsfrit beløb, men der skal være dokumentation for, at nedbringelse er sket. I det hele taget er det vigtigt, at der er orden i penalhuset, når der jongleres med afgiftsfri familielån.
Mvh
Allan Ohms, advokat (H), mediator,
