Kære brevkasse,
Først en stor tak for mange gode besvarelser på de indsendte spørgsmål, som jeg læser med stor interesse.
Emnet: Dødsboskat er der også redegjort for i disse besvarelser. Alligevel er jeg i tvivl om det gældende regelsæt.
Vores situation: Vi er et ældre ægtepar – bor i eget hus. Værdi: Ca. 2,7 mio. kroner og har aktier for cirka 4 mio. kroner
Aktierne er købt for længere tid siden, og der har været pæne kursstigninger.
Jeg er bekendt med, at der er en grænse på 2x cirka 2,9 mio. kroner for, om boet er skattefrit.
Mit spørgsmål: Indgår ejendommens værdi i beregningen af, om boet er skattefri eller ej, eller er det alene værdien af aktiebeholdningen, der er afgørende.
Med venlig hilsen
K.H.
Det er korrekt, at der er en grænse på cirka 6 mio. kroner. I 2021 er grænsen 3.033.700 kroner pr. ægtefælle eller i alt 6.067.400 kroner for et ægtepar. Denne grænse er absolut, så bare en krone fra eller til kan få store skattemæssige konsekvenser. Grænsen på 6.067.400 kroner måles pr. skæringsdatoen i boopgørelsen. Grænsen er helt skarp, og det betyder, at størrelsen af boets udgifter spiller ind – var det en dyr begravelse eller en stor omgang gravøl? Udfordringen her er, at skæringsdagen (den valgte opgørelsesdato) typisk ligger lang tid efter begravelse eller bisættelse, og selv om der er udfoldet store anstrengelser for ikke at spare i forbindelse med, at der blev sagt farvel til afdøde, så kan for eksempel prisudviklingen på det ene eller det andet aktiv, for eksempel aktier, føre til, at beregningen skrider, så den påregnede skattefrihed glipper.
Grænsen på 6.067.400 kroner måles på to måder. Nettoaktiver og bruttoaktiver. Nettoaktiver må ikke overstige grænsen (i eksemplet 6.067.400 kroner). Nettoaktiver er som udgangspunkt aktiver minus gæld. Med jeres formue betyder det, at hvis I har en gæld i ejendommen på 800.000 kroner, så er I under grænsen. Men roser har torne, og det har skattereglerne også. Hvis dødsboet sælger ejendommen til en anden end en arving eller legatar, så kan gælden på de i eksemplet nævnte 800.000 kroner fratrækkes ved opgørelsen af bruttoaktiverne. Men hvis en arving eller en legatar overtager det fædrene hjem, kan gælden på de i eksemplet nævnte 800.000 kroner ikke fratrækkes. I det tilfælde vil husets bruttoværdi på 2,7 mio. kroner indgå i nettoaktiverne. Og så bliver boet pludselig skattepligtigt.
En anden torn er, at skatten af dødsboets aktiver ikke kan fradrages ved opgørelsen af nettoaktiverne. Kursværdien af aktierne på 4 mio. kroner indgår altså med den fulde kursværdi. Hvis der for eksempel hviler en skat på aktierne på for eksempel 800.000 kroner, så dette beløb kan ikke fratrækkes. Netto betyder altså her ikke netto, og det betyder, at man af hensyn til skattepligten skal træde varsomt.
Vedrørende bruttoaktiver gælder der som nævnt også en grænse på 6.067.400 kroner (for to ægtefæller). I bruttoaktiverne indregnes ikke fast ejendom, som er i behold på skæringsdagen, og som kan sælges skattefrit efter ejendomsavancebeskatningslovens §§ 8 eller 9.
Hvad kan I gøre, hvis der er stor risiko eller sikkerhed for, at grænsen for skattefrihed overskrides? Det kan i nogle tilfælde klares ved rettidig omhu. Det kan være en mulighed at sælge aktier, så I kommer under grænsebeløbet. Det er økonomisk fordelagtigt, hvis der er en blanding af aktier, som kan sælges med tab og gevinst, så avanceskatten samlet går i nul. I kan så forære provenuet til børnene og derved komme under grænsebeløbet. Det koster en gaveafgift på 15 % af den del af gaven, der overstiger 68.700 kroner, men 15 % er en del mindre end 27%/42%, som aktieindkomst beskattes med. I skal være opmærksom på, at jeres (næsten) likvide formue jo reduceres med det beløb, I forærer væk.
En anden mulighed er, at I belåner ejendommen og forærer det lånte beløb væk. Også her er gaveafgiften 15 % af det beløb, hvormed gaven overstiger 68.700 kroner Ulempen er igen, at jeres (næsten) likvide formue derved bliver reduceret. Ved belåning skal I være opmærksomme på, at et salg eller udlæg af ejendommen til en arving eller legatar medfører, at der ses bort fra gælden ved opgørelsen af, om der er skattefrihed. Vær også opmærksom på, at når jeg skriver 68.700 kroner som det afgiftsfrie grundbeløb, så gælder det for hver af jer. Hvis I begge har midlerne, kan I give gaver uden gaveafgift for samlet 137.400 kroner pr. år (2021-tal).
De afgiftsfri gavebeløb kan gives til børn og børnebørn m.fl., mens der til svigerbørn kan gives 24.000 kroner fra hver af jer. I kan altså over en længere årrække forære ganske mange penge væk uden gaveafgift. Og igen skal I tage hensyn til jeres egen likviditet og følelsen af sikkerhed også i et længere tidsperspektiv.
I dødsboer støder jeg ind i forskellige mere eller mindre fikse gaveafgifts-fritagelses-modeller. Mange af dem holder ikke. Reglerne om gaveafgiftsfritagelse og brugen af dem, herunder tilrettelæggelse af muligheder for, at der i boet kan opnås skattefrihed, bør I drøfte med jeres advokat. Det kan for mange være en rigtig god investering, for i et skattefritaget bo undgås enhver form for skatter.
Med venlig hilsen
Erik Øvlisen, Advokat (H)
