Bred politisk aftale sætter loft over kviklån

Vi har taget det opgør med kviklån, som vi har stillet danskerne i udsigt, siger erhvervsministeren.

Foto af Erhvervsminister Simon Kollerup og sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (Arkivfoto) (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er torsdag aften indgået en bred politisk aftale om indgreb mod kviklån. Aftalen betyder, at der bliver sat en grænse for, hvor høje omkostningerne ved et lån højst kan være.

Indgrebet mod kviklånen er forhandlet på plads af regeringen sammen med SF, Enhedslisten, Radikale Venstre, Alternativet, Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.

»Jeg er rigtig stolt af, at vi nu for første gang for alvor tager et opgør med de kviklån, der har fanget mange særligt unge og udsatte i uoverskuelig gæld. Det var på høje tid. Vi har lavet en aftale, der beskytter de danske forbrugere. Med aftalen får vi en af de strammeste reguleringer af markedet for forbrugslån i EU,« udtaler erhvervsminister Simon Kollerup (S) i en pressemeddelelse.

Da Socialdemokratiet sammen med De Radikale, SF og Enhedslisten i juni udarbejde det forståelsespapir, der skulle bane vejen for dannelsen af S-regeringen, var et opgør med kviklånene en del af aftalen. Opgøret med kviklånene kommer, fordi de kan have ekstremt høje renter og omkostninger, og dermed risikerer at sende lånerne ud i en situation med en uoverskuelig gæld. Der har i forhandlinger blandt andet været uenighed om, hvor højt renteloftet skulle være.

Med den nye aftale bliver det indført en maksimal grænse for, hvor høje årlige omkostninger et lån kan have. Aftalen betyder også, at der bliver indført et loft over, hvor meget en forbruger maksimalt kan betale tilbage i renter og gebyrer. Samtidig bliver der indført markante stramninger for, hvornår virksomheder må markedsføre forbrugslån.

»Det betyder også, at de virksomheder, der opfører sig ordentligt over for deres kunder, kan se frem til en relativt nem overgang til de nye regler, mens en række af dem, der har været mest grådige, kommer til at skulle lave deres forretning om. Jeg er glad for, at der er opbakning i Folketinget til den her aftale,« siger Simon Kollerup.

Hovedpunkterne i aftalen er, at den såkaldte ÅOP – de samlede årlige omkostninger – højst må være på 35 pct. Ifølge ministeriet er der eksempler på lån, hvor det tal har ligget over 800 pct.

Der bliver indført et markedsføringsforbud, der betyder, at virksomheder, der udbyder lån med en ÅOP over 25 pct., ikke må markedsføre forbrugslån overhovedet. Det bliver dermed forbudt at reklamere for de dyre kviklån i busser og tog. Desuden indføres et forbud mod markedsføring af kviklån på TV i sammenhæng med spil og gambling.

Som et tredje element sættes en stopper for forretningsmodeller, hvor man tjener penge på rykkergebyrer og andre strafrenter. Konkret indføres et omkostningsloft, så man maksimalt kan betale det dobbelte af lånet tilbage i renter, gebyrer og afdrag samlet set.

Aftalen betyder også, at der bliver afsat yderligere fem mio. kr. til rådgivning til personer, der er kommet i økonomiske vanskeligheder. Dermed når den samlede pulje til gældsrådgivning op på 60 mio. kr.  i perioden 2020-2023.

Endelig skal undervisningen i privatøkonomi i de danske folkeskoler og ungdomsuddannelser styrkes, fremgår det. Børne- og Undervisningsministeriet vil derfor udarbejde undervisningsmateriale og -forløb til såvel folkeskole som ungdomsuddannelser i privatøkonomi.