Brasilien vil bruge EU som vækstmotor

Brasilianerne er ved at miste tålmodigheden med sine nabolande, og går nu solo efter en frihandelsaftale med EU. Se kort med overblik over EUs frihandelsaftaler.

EU er i øjeblikket i gang med forhandlinger om frihandelsaftaler med en række lande. Få overblikket her Fold sammen
Læs mere
Foto: KATARINA STOLTZ

Der skal mere gang i Brasiliens økonomi, og brændstoffet skal blandt andet være en frihandelsaftale med EU. Sådan lyder ambitionen hos den brasilianske regering, der nu vil forsøge på at få en frihandelsaftale på plads.

Efter at Brasilien gennem nogle år har oplevet boom i både vækst og velstand og er kravlet op på listen over verdens største økonomier - til den sjettestørste økonomi i 2010 - er de lystige sambatrommer ved at forstumme.

Sidste år voksede landets bruttonationalprodukt kun med 0,9 procent - ikke imponerende for et land, der - som et af de fire BRIK-lande - er udnævnt til at blive vækstmotor for den globale økonomi i de kommende år.

Brasilien vil bryde med handelsfællesskab

Derfor vil den brasilianske regering ifølge Financial Times i løbet af den kommende måned præsentere en plan, der lægger op til, at Brasilien på dette punkt kan bryde med handelsfællesskabet Mercosur, der også omfatter de øvrige sydamerikanske lande: Argentina, Venezuela, Paraguay og Uruguay, og lave sin egen aftale med EU.

»Der er objektive forhold, der skaber et stærkt incitament for at arbejde videre på EU-Mercosur-fronten. Men der er også en forventning om, at hvert land kan være i stand til at forhandle i separate tempi,« sagde Brasiliens udenrigsminister, Antonio Patriota i et interview med Financial Times.

Mercosur-landene har siden 1999 forhandlet om en frihandelsaftale med EU, men særinteresser i især Argentina, at man endnu ikke har kunne nå til enighed.

Derfor vurderer flere eksperter også, at det vil kunne blive en fordel for Brasilien at stå på egne ben på dette område.

»At bryde med Mercosur giver kommercielt set mening for Brasilien. Når man ser på Argentinas skjulte protektionisme, så ved enhver handelspartner, at en aftale med Mercosur ikke er det papir værd, den er skrevet på,« siger Simon Evenett, der er professor i handel ved St. Gallen University i Schweiz.

Mange forhandlinger i Bruxelles

Brasilien er en vigtig handelspartner for EU. Der er i øjeblikket en årlig handel for omkring 80 milliarder dollar mellem Brasilien og EU, men sidste år gik handlen dog en smule tilbage. 

Men brasilianerne er bestemt ikke de eneste, der bejler til EU. Der er i øjeblikket travlt ved forhandlingsbordet i Bruxelles, hvor man forsøger at lave historiske frihandelsaftaler med en række af verdens andre store økonomier.

Ifølge en frisk august-opgørelse fra EU-Kommissionen har EU i øjeblikket 29 frihandelsaftaler og forhandler med endnu flere lande verden over.

Et potentielt vækstboom på 2,2 procent

Hvis alle aftaler blev færdiggjort og skrevet under i morgen, så ville det ifølge Kommissionen kunne give en vækst i EU's samlede BNP på 2,2 procent - rundt regnet 275 milliarder euro eller hvad der svarer til med et fingerknips at føje et land af Danmarks størrelse til EU's økonomi.

Og det bliver ifølge Kommissionen mere og mere presserende at få aftaler på plads, eftersom der ikke er udsigt til, at EU-landene af egen kraft kan grave sig ud af den sump af økonomiske lavvækst, de er havnet i.

»Over de næste år vil 90 procent af efterspørgslen i verden blive genereret udenfor EU. Derfor er det en topprioritet for EU at åbne sig, så europæiske virksomheder får flere markedsmuligheder,« skriver EU-Kommissionen i sin opgørelse.

Ifølge Kommissionens beregninger kan de nye frihandelsaftaler skabe omkring 2,2 millioner nye job, hvilket svarer til én procent af den samlede arbejdsstyrke i EU.

EU går egne veje

Forhandlingerne viser, at EU i stigende grad forsøger at gå sine vegne og ikke i ligeså høj grad som tidligere benytter sig af verdenshandelsorganisationen, WTO som værktøj til at låse døren op til nye markeder. Det vurderer lektor Jens Ladefoged Mortensen, der er lektor ved Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet.

»Vi ser en ny generation af frihandelsaftaler, hvor europæerne ikke har vendt ryggen til de globale aftale, men aktivt og meget aggressivt fører en alternativ strategi for at få sine egne aftaler,« siger han til Berlingske Business og fortsætter:

»Det er svært at underdrive betydningen af de her aftaler. Det at komme ind på nye markeder, som vi har været udelukket fra, er enorm vigtigt.«

Her forhandler EU om frihandelsaftaler. Klik på kortet og læs mere.


Kilde: EU-Kommissionen

Forhandlinger med Japan og USA

Blandt de løbende forhandlinger om frihandelsaftaler er de vigtigste - og også mest omtalte - med henholdsvis USA og Japan. I forhold til USA er der over sommeren blevet holdt møder i Washington om ret detaljerede regler om toldsatser og produktstandarder for europæiske og amerikanske varer.

»Den store transatlantiske aftale med USA har topprioritet. Der er stort politisk pres og aftalen bliver prioriteret på begge sider. De har snakket meget tæt sammen på embedsmands-niveau i halvandet år nu. Så der er stor sandsynlighed for, at der kommer en aftale,« siger Jens Ladefoged Mortensen og fortsætter:

»Men der er stadigvæk to scenarier, nemlig en begrænset aftale eller en meget ambitiøs aftale. Og der er altså stadig nogle store knaster, hvis den ambitiøse aftale skal gennemføres,« siger han.

Frankrig blokerer for musik og film

En af knasterne er eksempelvis, at et land som Frankrig har blokeret for, at USA kan få direkte adgang til EU med kulturprodukter som musik og film, som ellers er en af de eksportvarer, som amerikanerne har stor succes med. Det skaber en del irritation hos EUs forhandlere, som frygter at forbeholdet kan komme til at koste dyrt.

Men selvom det skulle blive til en begrænset aftale, er potentialet stort. Ifølge erhvervsorganisationen DIs skøn vil en handelsaftale med USA reducere virksomhedernes handelsomkostninger og øge samhandlen på tværs af Atlanten markant, og udenrigsministeriet har anslået, at det kan øge dansk eksport til USA med 20-15 milliarder kroner.

I forhold til Japan er forhandlingerne først begyndt i april i år, også her skal forhandlingerne genoptages til oktober. Og det er ifølge Jens Ladefoged Mortensen nogle forhandlinger, der er værd at følge som dansker.

»For Danmark er Japan et utroligt vigtigt marked. Vi har nogle konkurrencefordele indenfor shipping og farmaceutiske produkter, hvor en ambitiøs aftale med fælles standarder kunne give et stort afkast i form af job. Så Danmark står til at blive én af vinderne, « siger han.

Jens Ladefoged Mortensens umiddelbare spådom lyder på, at forhandlingerne med både Japan og USA falder på plads i løbet af 2014 og træder i kraft i 2015.

Forhandlinger i Afrika, Asien og Mellemøsten

Til gengæld er EU meget tæt på at have en færdig aftale med Canada, som man har forhandlet med siden 2009.

Derudover bliver der ført forhandlinger med en række afrikanske lande, Indien og fire asiatiske lande, Singapore, Thailand, Malaysia og Vietnam.

I det sydlige del af Mellemøsten er det i øjeblikket kun Morocco, der er inviteret til forhandlingsbordet. Mens forhandlingerne med Golf-landene har været suspenderet siden 2008.

I Sydamerika bliver der forhandlet med Mercosur-landene, mens der siden slutningen af 2012 er blevet arbejdet på en aftale mellem EU og de mellemamerikanske lande Costa Rica, El Salvador og Guatemala. 

Kina i fremtiden

Den allerstørste gevinst ligger dog formentlig nogle år ude i fremtiden. Der er store ambitioner om at få en aftale på plads, der kan sikre europæiske virksomheder bedre adgang til det kinesiske marked. Indtil videre er der dog ikke nogle formelle forhandlinger i gang.

»Der er snak med kineserne i forskellige fora om mulighederne for, at man måske snart kan blive enige om at komme i gang med forhandlinger,« siger Jens Ladefoged Mortensen og fortsætter:

»Det er den vanskeligste aftale at få på plads, men det er også den, der er den store, store aftale i fremtiden. Der kører en proces, og det er altid emne nummer ét til møderne,« siger han.

Siden Lissabon-traktaten trådte i kraft, har frihandelsaftaler også skullet godkendes i EU-Parlamentet, hvilket har lagt en dæmper på tempoet.