Borgmestre: Reform vil skade erhvervsindsats

Industrien klager allerede nu over, at kommunerne ikke er erhvervsvenlige nok. Men det bliver værre, hvis udligningsreformen gennemføres som foreslået, mener 15 borgmestre.

Det er ikke smart at lade kommunerne beholde en mindre del af selskabskatten end i dag, mener borgmestrene i 15 af landets erhvervstunge kommuner. Det lægges der ellers op til i den betænkning om kommunal udligning, som et embedsmandsudvalg under Indenrigsministeriet præsenterede i forrige uge.

Ifølge beregninger, som Gladsaxe Kommune har foretaget, er det allerede i dag forbundet med et direkte tab for kommunekassen, hvis der kommer flere arbejdspladser i lokalområdet. Derfor har de 15 borgmestre sendt et advarselsbrev til finansminister Thor Pedersen (V).

Ganske vidst får kommunen fire procentpoint af de i alt 30 procent af overskuddet, som virksomheden betaler i selskabsskat. Og ganske vidst får kommunen flere skattebetalende indbyggere, hvis den ellers ikke er fuldt udbygget i forvejen. Men i de fleste tilfælde bliver det mere end opvejet af de udgifter, som virksomheden fører med sig. Kun hvis en stor del af kommunens kontanthjælpsmodtagere kommer i arbejde, er der gevinst, ifølge Gladsaxe Kommunes regnestykke.

Ekstra udbetaling
Og nu foreslår betænkningen, at indtægten fra selskabsskatten skal udløse en ekstra udligningsbetaling til andre kommuner. Ifølge den kan der nemlig ikke dokumenteres nogen særlig ekstraudgift ved at have virksomheder liggende.

Men det er der altså, mener borgmestrene i Gladsaxe, København, Glostrup, Ballerup, Hillerød, Birkerød, Allerød, Brøndby, Høje-Taastrup, Kalundborg, Brande, Bjerringbro, Thyborøn-Harboøre, Langeskov og Aarup.

»Det er bestemt ikke uden problemer at have erhvervsliv. Der er infrastruktur, veje, spillevand, byggetilladelser og i det hele taget en masse ekstra arbejde. Det piver vi ikke over, men set fra kommunens side må der godt være en økonomisk sidegevinst ved det,« siger borgmester Poul Vesterbæk (V) fra Bjerringbro. Han vil dog godt erkende, at brevet er sendt fra en gruppe af kommuner, der har mange arbejdspladser og dermed meget at miste, hvis de ikke får lov at beholde deres del af selskabsskatten. Initiativtageren til brevet, borgmester Karin Søjberg Holst (S) fra Gladsaxe, fik for eksempel 145,1 millioner kroner i kassen fra selskabsskatten i 2002. Det svarer til 2.343 kroner pr. indbygger. Landsgennemsnittet er 797 kroner.

Meget administration
Den kommunale selskabsskat fordeles så vidt muligt til de kommuner, hvor arbejdspladserne rent faktisk findes. Det system medfører ganske meget administration, fremgår det af betænkningen om udligning. Desuden er selskabsskatten en ret usikker indtægtskilde, fordi den svinger meget fra år til år. Dansk Industri efterlyser en mere erhvervsvenlig kurs fra kommunernes side. En undersøgelse blandt organisationens medlemmer viste i sidste uge, at langsommelig og ufleksibel sagsbehandling i kommunerne opfattes som en stor byrde af de små og mellemstore virksomheder. Thor Pedersen afviste mandag at kommentere borgmestrenes brev med henvisning til, at han netop havde sendt det videre til indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Og ham var det ikke muligt at få en kommentar fra.