Boom i online-rejsesalg

Flere og flere danskere går på nettet for at købe deres flybilletter og overnatninger. Personlig betjening og plakater

i vinduet synes at sakke agterud i kampen om kunderne.



Prisen og muligheden for at shoppe rejser døgnet rundt vinder

frem, og det er især flyselskaberne selv, der har høstet gevinsten af danskernes online - rejsefeber. Taberne er de traditionelle

rejsebureauer, der gennem de seneste år har oplevet en negativ vækst. Men der er kommet en spiller på banen, der

er med i kampen om rejselystne danskere.

Vækst og røde tal

De store online-rejsebureauer har siden 1999 oplevet

en vækst på 100 procent om året, men har måttet kæmpe med røde tal på bundlinien.



Siden

1999 har onlinebureauerne mistet 120 millioner kroner, men noget tyder på, at kurven er knækket. Flybilleter.dk gik ud

af 2003, som det første online rejsebureau, med sorte tal på bundlinien.



- Da vi startede i 1999 startede vi med

at købe en internetbookingmaskine, der ikke virkede optimalt, det har kostet tid og penge at udvikle den. Det har kostet tre

år med underskud, siger administrerende direktør Axel Chr. Rasmussen.



Årsagen til den store fremgang skyldes

ifølge direktøren en brugervenlig webside, branchekendskab og at de én gang om ugen sammenligner priser med konkurrenterne.

På den måde sikrer de at de hele tiden er blandt de billigste.



Konkurrenten rejsefeber.dk har også oplevet

fordobling af omsætningen i 2003 i forhold til året før, men tallene er er stadig røde på bundlinen.





Selskabet gik ud af 2003 med underskud på omkring en milliard kroner. I 2005 satser det på at have en omsætning

på en milliard. Derfor er det nuværende minus ifølge adm. direktør Thomas Elsgaard en del af ekspansions-strategien.

Rødder i rejsebranchenOle Egholm, adm. direktør i Dansk Rejsebrancheanalyse og Wasteels Rejser, mener, at

fremgangen for de to største online-rejsebureau skyldes, at bagmændene har rødder i rejsebranchen.



- Der

er mange internetrejsebureauer, der er poppet op gennem de seneste år og er gået ned igen, Dem, der har overlevet og klarer

sig godt, er dem, der har erfaring og distributionskendte folk fra rejsebureauerne, siger han og fastslår, at en del af succesen

også skyldes, at SAS og andre flyselskaber i 2003 gav internetrejsebureauerne en hjælpende hånd.



SAS vil ikke

længere betale rejsebureauerne for at sælge deres billetter. Før har det været sådan at hver gang et

rejsebureau solgte en billet fra et bestemt selskab, blev de betalt for at sælge.



Nu er det kunderne selv, der skal betale,

og det betyder, at det kan være billigere for kunderne at købe via internet, da det er billigere end at få rådgivning

over telefonen eller i en fysisk butik.



Både Rejsefeber.dk og Flybillet.dk oplevede i de to første måneder

af året større omsætning end nogensinde.



Rejsefeber.dk hentede en tredjedel af sidste års omsætning

ind på årets første to måneder og Flybillet.dk fordoblede i årets to første måneder omsætningen

i forhold til året før. I 2002 havde den samlede branche en negativ vækst på



3,8 procent og Ole Egholm

vudere at væksten i 2003 ligeledes vil være negativ.