Bonde skal hjælpe canadisk selskab

Canadisk selskab med problemer i Kazakstan har optaget Jan Bonde Nielsen i sin bestyrelse.

Det er muligt, at den tidligere B&W-ejer Jan Bonde Nielsens omdømme er blakket i Danmark, men han er åbenbart et godt navn i den internationale olieindustri.

Det seneste bevis herpå kommer fra det børsnoterede canadiskejede olieselskab PetroKazakstan, der har taget ham ind i bestyrelsen - i øvrigt samtidig med, at det har sikret sig den netop afgåede canadiske premierminister Jean Chretien som rådgiver.

Tre sager på seks måneder
Det bare fem år gamle PetroKaz, som det kaldes til daglig, er løbet ind i voldsomme problemer i Kazakstan, hvor det har opereret i omkring fem år.

Tre gange på et halvt år er selskabet blevet udsat for hårde anklager fra de lokale monopolmyndigheder for misbrug af sit næstenmonopol som den næststørste olieproducent og -udbyder i den tidligere sovjetstat. I den senest sag kræver myndighederne 91 mio. dollar for påståede ulovlige indtægter fra selskabets elleve oliefelter, et raffinaderi og en pipeline i Kazakstan.

I den første sag i oktober blev der krævet 6,3 mio. dollar, som en dommer nedsatte til en mio., og sag nr. to om 31 mio. dollar blev i første omgang afvist pure af dommeren.

PetroKaz afviser selv, at der er noget om den nye sag, hvor selskabet beskyldes for at forlange for meget for benzin ved tankstationer i den gamle sovjetrepublik.

»Vores priser er lave i alle de byer, hvor vi er til stede,« hedder det.

Politisk pres
Men sagen viser ifølge canadiske analytikere, at udenlandske olieselskaber mødes med stadig større modstand af lokalpolitikere, og det kan være årsagen til, at PetroKaz har søgt hjælp hos Bonde Nielsen, der har været aktiv i området i en halv snes år og har ry for at kunne begå sig med områdets politikere.

PetroKaz har 3.300 medarbejdere og en omsætning i fjor på 800 mio. dollar, så et krav på 91 mio. dollar kan blive en alvorlig belastning.