Boligøkonom frygter brandudsalg på sommerhuse: »Det er virkelig noget, der kan skubbe priserne ned«

Over halvdelen svarer i ny undersøgelse, at de har fortrudt, at de har købt sommerhus under coronakrisen. De mange fejlkøb kan få priserne til at falde endnu mere end allerede forventet, lyder vurderingen fra boligøkonom Mira Lie Nielsen.

Der har været rift om sommerhusene under coronakrisen, hvor over 25.000 styk har fået ny ejer. Nu har mange fortrudt købet, og det kan komme til at smitte af på priserne. Henning Bagger

Både Nykredit og flertallet af landets ejendomsmæglere forventer prisfald på sommerhusmarkedet i det kommende år. Men et nyrestød kan være på vej, som vil sende sommerhuspriserne endnu længere ned, mener boligøkonom.

Som beskrevet tidligere på ugen i Berlingske er der nemlig rigtig mange af dem, der har købt sommerhus under coronapandemien, som har fortrudt – faktisk hele 52 procent ifølge en undersøgelse fra Boligsiden.