Boligbål: Her kan politikerne skrue for at dæmpe boligpriserne
Økonomer peger på mulige indgreb for at dæmpe flammerne på boligmarkedet – men de advarer samtidig om at gribe ind, kort tid før en skattereform rammer boligerne.

Økonomer peger på mulige indgreb for at dæmpe flammerne på boligmarkedet – men de advarer samtidig om at gribe ind, kort tid før en skattereform rammer boligerne.

Når regeringens toprådgivere sætter sig til at regne på indgreb, der skal dæmpe udviklingen på boligmarkedet, gentager historien sig.
Boligmarkedet er nemlig allerede blevet dæmpet i de kommuner, hvor udviklingen er løbet hurtigst. Og redskaberne er krav til en udbetaling på mindst fem procent samt en begrænsning i både valg af lånetype og størrelsen på lånet i forhold til husstandens indkomst.