Børsgiganter tordner mod nye regler

SKAL-SKAL IKKE. Med Fondsrådets afgørelse i TDC-sagen skal aktiemarkedet nu vænne sig til nye tider.

Næsten to år efter salget af TDC salget blev en realitet, kaster 100-milliarder handlen fortsat skygger ind over det danske aktiemarked. Mest håndfast er et nyt regelsæt, der skal sikre en ekstrem form for åbenhed på aktiemarkedet.

Hvor TDC-handlen ifølge Fondsrådets hidtil hemmeligholdte afgørelse foregik under ulovlig mørkelægning over for aktiemarkedet, skal aktionærer og virksomheder fremover indstille sig på langt flere fondsbørsmeddelelser fra virksomhederne.

Hidtil har grundlaget for den hidtidige fortolkning af lovgivningen været den såkaldte realitetsgrundsætning. Den handler om, at en virksomhed ikke bør fortælle, at den er i gang med at blive solgt, før aftalen er på plads. Nu skal virksomheden i princippet oplyse, når den får et tilbud om overtagelse.

Det er resultatet efter april i år. I et notat, der er udsendt i forlængelse af Fondsrådets afgørelse i TDC-sagen, skal danske børsnoterede virksomheder være flittigere til at rapportere til aktiemarkedet.

Ifølge Henrik Bjerre-Nielsen, direktør i Finanstilsynet, bliver der med stramningen indført en ny balance mellem investorerne og udstederne.

»Effekten er, at investorerne og markedet kommer til at handle på et mere oplyst grundlag. Der vil være situationer, hvor det vil være sværere for virksomhederne at agere. Men ikke noget, der vil forhindre dem i at agere. Der vil være situationer, hvor de vil være tvunget til at sende flere informationer til aktiemarkedet, end de skulle tidligere.«

De danske aktionærer burde juble over nu at have fået langt større og mere detaljeret indsigt i virksomhederne. Men det gør de ikke. Holdningen hos Dansk Aktionærforening er, at i forhandlinger, hvor en virksomhed er ved at blive overtaget af en anden, kan lækager med dertil hørende kommentarer fra virksomheden være ødelæggende.

»I visse situationer er det bestemt ikke til aktionærernes fordel, når oplysninger i pressen dementeres og kommenteres,« siger Claus Silfverberg, direktør for Dansk Aktionærforening.

Han mener, at det er yderst skadeligt når aktionærerne bringes i en situation, hvor de skal vurdere hvilke oplysninger de skal tro på. Dem fra virksomheden eller fra aviserne, siger han.

Han mener ikke, megen information om en salgsproces er af det gode, men at forhandlinger og sonderinger skal ske i det skjulte.

»Som aktionær vil man hellere have flere penge end flere informationer. Det sidste kan blive en dyr underholdning,« siger Claus Silvferberg, afgående direktør i Danmarks Aktionærforening.

Knapt så overraskende er der bekymring over de nye regler blandt flere af giganterne på Fondsbørsen.

Hos TDC beklager man de skærpede krav.

»I dag er reglerne sådan, at er der rygter i pressen, skal vi kommentere dem med det samme. Men derved risikerer vi som virksomhed at blive sat helt ud af spillet,« sagde Gitte Forsberg, chefjurist hos TDC, tidligere på ugen.

»Men mange aktører i aktiemarkedet handler aktier efter disse meddelelser, og vi risikerer på denne måde at oversvømme aktiemarkedet med børsmeddelelser, som kan blive korrigeret,« siger Forsberg.

De skærpede regler kommer samtidig med at selskaberne i år er udsat for langt større krav om at levere præcis information til aktiemarkedet.

Danske Bank har været udsat for kritik i pressen for ikke at informere godt nok om, hvorvidt banken var udsat for pres som følge af sub-prime låneproblemerne i USA. Og den kritik har banken noteret sig, siger pressechef Jonas Torp.

»Vi har haft store overvejelser om, hvor meget man skal informere. I sub-prime-sagen var spørgsmålet, om vi er truet og om vi har informeret nok. Da Peter Straarup (Danske Banks topchef, red) talte på en Merryl Lynch konference 4. oktober, lagde vi det online på vores side samtidig, men sådan har vi faktisk altid gjort.«

Men altså ikke til aktiemarkedet i form af en meddelelse.

»Man skal passe på, at der ikke kommer for meget information og at markedet ikke begraves, men vi mener ikke helt at grænserne er klar,« siger Torp.

Særligt i sager med opkøb og frasalg er det svært. Når et opkøb, som storbanken har foretaget flere af, nærmer sig slutningen, inddrages kommunikationsafdelingen som insidere og gøres klar til, om der skal sendes ud – eventuelt i forbindelse med lækager eller rygter i pressen, forklarer Torp.

Hos medicinalgiganten Novo har man reageret på skærpelsen uden det endnu har været afprøvet, siger finanschef Jesper Brandgaard:

»Vi er en virksomhed, der primært arbejder ud fra organisk vækst og har samtidig en stor ejer (Novo Fonden), så dette er mindre relevant for os. Men vi har taget de nye regler til efterretning,« siger han.

I Carlsberg, der i dag er underlagt massiv interesse fra omverdenen på grund af buddet på konkurrenten Scottish & Newcastle, har man længe været gearet til de nye tider.

Under den tidligere topchef Nils Smedegaard Andersen, der i dag er topchef i AP Møller - Mærsk, blev presseafdelingen og investor relation lagt sammen og betød en langt større åbenhed i Carlsberg.

»Vi gjorde det mest i forvejen, så det nye for os er, at vi gør oplysninger tilgængelige for hele EU samt at vi bruger Københavns Fondsbørs system til at afrapportere det i,« siger pressechef Jens Bekke.

Finanstilsynets Henrik Bjerre-Nielsen blev i foråret kritiseret voldsomt for at have indført den skrappe fortolkning af loven som nye spilleregler for aktiemarkedet.

»Som jeg forstår kritikken kan det med den nye fortolkning blive svært at gennemføre fusions- eller overtagelsesforhandlinger, da de kan blive ødelagt af at noget slipper ud på markedet. Og at eksempelvis salgsaftaler ikke bliver til noget. Men har man fra EU’s side truffet et valg om, hvor man vil lægge balancen mellem virksomheder og investorer.