Børs-raid med tåreperser

Læs mere
Fold sammen
Den franske medicinal-koncern Sanofi-Synthélabo er ikke bange for at bruge følelsesladende argumenter i sit forsøg på at overtage konkurrenten Aventis gennem en fjendtlig overtagelse.

Med annoncer i flere franske aviser og den britiske Financial Times forsøger gruppen at forklare sit ønske om en fusion.

»Vi nægter at acceptere, at der ikke er en hurtigere vej til at finde et medikament, der kan helbrede Tommy,« lyder teksten øverst i annoncen, og nedenunder fortsætter den gribende historie.

»Hvem skal sige til Tommy, at den medicin, som kan helbrede ham, ikke er klar før om 20 år? De? Nej. Ingen. Vort samarbejde med Aventis vil gøre det muligt at tage et stort skridt - og dermed hurtigere kunne stille nye medikamenter til rådighed for patienterne,« skriver gruppen og forklarer videre, at de to grupper tilsammen vil udgøre Europas største og verdens tredjestørste medicinal-virksomhed.