Børn og unge har stor indflydelse på forbrug

Vi ved godt, hvorfor supermarkederne stiller stativerne med slik i børnehøjde. For hvem bryder sig om at føre

magtkamp med sit barn midt i kassekøen?


Det er således for længst gået op for købmændene,

at børn har stor magt over forældrenes indkøb, men den med slik-stativerne hører nok til de mindst sofistikerede

reaktioner på den kendsgerning.


En ny bog med titlen "Børns opvækst som forbrugere" går anderledes sofistikeret

og detaljeret til værks. Forfatterne med professor, ekon.dr. Flemming Hansen i spidsen har deres rod i Forum for Reklameforskning

ved Institut for Afsætningsøkonomi på Handelshøjskolen i København, og det tør nok siges,

at de kommer i dybden med, hvordan vore børn stille og roligt udvikler sig til superforbrugere med stigende indflydelse på

deres familiers indkøbsmønster.


Børnene øver faktisk denne indflydelse, fra de er helt små,

omend på en indirekte facon, påpeger forfatterne.



Højlydt indflydelse

Børn mellem nul og to år

er således ganske gode til at gøre opmærksom på, hvis forældrene har købt en ble, som ikke er

effektiv nok. De giver højlydt udtryk for deres utilfredshed og er dermed med til at beslutte, at der skal købes et

andet mærke senest næste gang.


Når børnene bliver lidt ældre, gør de også helt utvetydigt

opmærksom på, at der bør ligge en Mars-bar i indkøbsvognen; men herefter bliver det ud fra både et

socialiseringsperspektiv og et markedsføringsperspektiv rigtig interessant, fordi små børn og folkeskolebørn

ved hjælp af stadigt mere sofistikerede indflydelses- og forhandlings-strategier lærer måder, hvorpå de får

succes som indflydelsespersoner.


Forskerne arbejder med det udgangspunkt, at der i familierne udvikles "indkøbsagenter"

på de forskellige forbrugsområder. Og i takt med, at børnene vokser op, bliver de i stigende grad indkøbsagent

på flere og flere områder.


I takt med at de kommer igennem folkeskolen udvikler de evner til at forhandle, gå

på kompromis og til at overtale, og det må jo siges at være metoder, de kan få brug for senere i deres voksenliv.


Når

man samtidig nogenlunde realistisk ved, at familierne bruger et sted mellem 600 og 1.000 kr. om måneden pr. barn, begynder børnene

at blive interessante som målgruppe i markedsføringen.



Har deres egetUndersøgelserne underbygger også

opfattelsen af, at børn i stigende grad er forsynet med varige forbrugsgoder på deres værelser. Af de 12-årige

har 71,5 pct. således TV på værelset, 23,3 pct. har PC''er på værelset og 30 pct. har egen mobiltelefon.


Bogen

må være en lækkerbisken for enhver, der er i gang med at planlægge markedsføringen og salget af et

produkt, fordi man meget detaljeret kan skyde sig ind på, hvordan de forskellige aldersgrupper tænker og agerer. Bogen

kaster et godt lys over de forskellige forbrugsmotiver, værdier og holdninger blandt de - oftest ret velhavende - børn.