Bølgegang i energisektoren

Foto: Kasper Palsnov.
Læs mere
Fold sammen

Ramt af giftig cocktail

En uheldig cocktail af faldende produktion, faldende efterforskningsaktivitet, stigende omkostninger og usikkerhed om prisen har ramt de virksomheder, der udvinder olie og gas. At optimismen har forladt industrien, illustreres af, at antallet af igangværende efter­forskningsboringer er på det laveste niveau siden 1960erne, hvor olieefterforsknings­eventyret i Nordsøen tog sin begyndelse.

Branchen plejer at ligge helt i top målt på afkastgrad. Det er slut. Sidste år var afkastgraden i A.P. Møller - Mærsks olie og gasaktiviteter på 35 procent. I år er den 13 procent. Driftsresultatet er faldet fra 22,8 til 8,2 mia. kr. på blot et år. Det påvirker naturligvis tallene for branchen kraftigt.

Forlis kaster skygger

Nordjyske OW Bunkers forlis kaster skygger over branchen. Det giver atter plads til den fynske oliemilliardær Torben Østergaard-Nielsen og hans selskab United Shipping & Trading Company på førstepladsen i branchen. Og selskabet er atter nummer to i verden målt på omsætning og indtjening. Som det eneste præsterer det fynske selskab en større bundlinje end sidste år. Resultatet efter skat er steget fra 280 til 410 mio. kr.

Generelt er oliekøbmændene presset både på omsætning og resultater. Branchens unge udbrydere Monjasa i Fredericia har også fortsat vækst, omend indtjeningen er knap så imponerende som i fjor.

Bundlinjerne hos store spillere som Uno-X, OK, Q8, Shell og Statoil Fuel & Retail dykker. En del af årsagen er, at konkurrencen er for hård i Danmark, hvor der er ca. 2.000 tankstationer.

DONG tynger

Danmarks største energiselskab, DONG Energy, der i september præsenterede sin køreplan frem mod en børsnotering, var i 2014 præget af stort underskud. De store prisudsving på olie betød, at selskabet måtte nedskrive med 8,1 mia. kr. - hele 4,4 mia. kr. mere end i 2013.

DONG Energys store underskud påvirker markant den samlede branches resultat i 2014. Siden har DONGs topchef, Henrik Poulsen, leveret et halvårsregnskab, der anslår nye takter og en opjustering.

Men selskabet er langt fra de målsætninger, som skal gøre selskabet lækkert for nye investorer. Olieprisens deroute har sendt afkastet på selskabets nye olieprojekter i bund, og store investeringer i vindmølleforretningen slører indtjeningen.

Det jyske energihandelsselskab Danske Commodities har trods selskabets unge alder (stiftet for blot ti år siden) med syvmileskridt placeret sig som nummer 25 blandt de største virksomheder i Danmark målt på omsætning. En seksdobling på fem år og en fordobling på to år. Men bundlinjen i 2014-regnskabet var ikke noget at juble over. Selskabet led under lave elpriser, og 2014 blev derfor både et år med konsolidering og turbulens for selskabet. Danske Commodities’ stifter, Henrik Lind, overtog chefstolen midlertidigt, indtil tyskeren Dirk Mausbeck blev ny CEO.

Men Danske Commodities er ikke alene om at døje med indtjeningen. Energi Danmark, der blev etableret i 1992, havde også et tungt år. Energi Danmark er ejet af en række danske energiselskaber og sælger strøm til erhvervslivet og offentlige institutioner.

Energiselskabet SEAS-NVE kom ud af 2014 med både øget omsætning og større overskud. Selskabet har overtaget 80 procent af aktierne i havmølleparken Rødsand 2, og dermed blev energikoncernen en af Danmarks største producenter af vedvarende energi.

Generelt er indtjeningen i branchen svag, selv om konkurrencen er til at overse. Ejerstrukturen er en del af forklaringen på de mange aktører i branchen. Forsyningsselskaberne er stadig domineret af offentlige ejere – kommunalpolitikere sidder tungt på posterne.