Bødskov sejrer aldrig over jernhård gældsmoral

Hvorfor er skatteministeren så passiv i sagen om danskeres gæld til det offentlige på nu 123 milliarder kroner? Gør noget, Morten Bødskov. Intet er så godt for en dårlig sag som bittesmå, men faste fremskridt. Danskernes gældsmoral kan skatteministeren ikke vinde over.

Gæld til det offentlige. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Kiær

Man skal betale sin gæld. Er der noget, der står skåret i granit i danskernes moral, er det synet på gæld. Derfor er det yderst beklageligt, når man som skatteminister står med et ubelejligt bjerg af gæld på 123 milliarder kroner som følge af talrige forgængerers fejl og undladelsessynder.

Skatteminister Morten Bødskov (S) har et problem. Intet tyder på, at det går væk. Bødskov er i en vanskelig kamp mod en protestantisk grundmoral, hvor vi holdes ansvarlige for vores handlinger og ansvarlige for ikke at skade andre med vores forsømmelse eller skødesløshed. Prøv at læse Luthers lille katekismus.

Derfor lød der et gisp, da tre eksperter i Berlingske opfordrede skatteministeren til at slå en streg over en stor del af danskernes gæld til det offentlige.

»Som realiteterne er, kan vi lige så godt få gjort rent bord,« siger eksempelvis statskundskabsprofessor Jørgen Grønnegaard Christensen. I grunden et pragmatisk synspunkt, når Skatteministeriet selv anslår, at den højst kan inddrive 29 milliarder kroner af gælden på de 123 milliarder kroner.

Men nej. Danskerne er nådesløse. 95 ud af 100 danskere mener ifølge en meningsmåling, som Gallup har foretaget for Berlingske, at man har pligt til at betale sin gæld.

Kun 21 ud af 100 danskere mener, at personer med dårlig betalingsevne bør få eftergivet gælden. Ja, knap tre ud af fire danskere mener desuden, at den høje gæld svækker tilliden til skattesystemet.

Man forstår danskerne. Når et hus i Danmark går på tvangsauktion, gælder de protestantiske spilleregler. Det kan godt være, at huset er blevet solgt, men hvis gælden er større end salgsprisen, så hænger man på gælden, også selv om man ikke ejer andet end det tøj, man står og går i.

Danskernes gæld vil kun vokse sig større i de kommende år. Årsagen er, at der hvert år tilskrives en heftig rente på 8,05 procent, at det nye ejendomsskattesystem er udskudt til 2024, og at det nye offentlige digitale inddrivelsessystem, PRSM, ifølge Rigsrevisionen først kommer til at virke fra 2021. Forbundet for de ansatte i told og skat mener i den forbindelse, at gælden i mellemtiden vil nå at runde 150 mia. kr.

Tænk, vi ville næppe have brugt en time på at diskutere problemet, hvis ikke man havde besluttet at centralisere gældsinddrivelsen i begyndelsen af 00erne. Så havde en pæn del af gælden sejlet rundt i kommunerne. Nu har vi i stedet det store regneark i Gældsstyrelsen, hvor den gæld, som er svær at inddrive, bliver en offentlig skueret.

Er Morten Bødskov på en mission impossible? Måske. Hvorfor skulle oppositionen løfte en finger for at hjælpe den siddende regering af med en dårlig sag?

Omvendt er situationen uholdbar.

Forleden foreslog chefen for politik og analyse i Dansk Erhverv, Jes B. Christensen, på Twitter, at Morten Bødskov udliciterer inddrivelsen af 10 til 20 mia. kr. i gammel gæld. Man kunne gå endnu længere og forsøge at sælge noget af gælden til højestbydende, om end det nok skal udløse rystelser blandt de gældsplagede og i samfundet.

https://finans.dk/politik/ECE11706207/danskernes-gaeld-til-det-offentlige-har-kurs-mod-rekord-grundet-itproblemer/?ctxref=ext

Ingen af de to forslag rækker.

Hvorfor er ministeren egentlig så passiv? Hvad med at at gøre mange små ting som at justere på reglerne om rentetilskrivning, forsøge at sende noget gæld tilbage til kommunerne og indføre nogle nye forældelsesfrister?

Gør noget, Bødskov.

Intet er så godt for en dårlig sag som bittesmå, men faste fremskridt. Moralen kan Morten Bødskov ikke vinde over.

Thomas Bernt Henriksen er Berlingskes erhvervsredaktør