BNP-tal skuffer stort

Det danske bruttonationalprodukt, BNP, faldt i andet kvartal overraskende med 0,4 procent. Forventningerne var en stigning i samme niveau.

Det danske bruttonationalprodukt, BNP, faldt i andet kvartal overraskende med 0,4 procent. På forhånd havde analytikere forventet en vækst i samme størrelsesorden. BNP-tallet er et udtryk for nationens samlede økonomi.

I Jyske Bank konstaterer seniorøkonom Peter Skøttegaard Øemig, at det er fjerde kvartal i træk, hvor væksten holder sig på eller under 0,5 procent.

- Det viser, at dansk økonomi ruller af sted i et særdeles adstadigt tempo og det nu kun med en årsvækst på 0,6 procent. Dermed er væksten i dansk økonomi ikke længere noget vi går rundt og praler med, siger han.

/ritzau/