Blomstrende huse i landets grønne hjerte

Det gør de ved for sjette gang at arrangere en blomsterfestival, hvor i år mere end 200.000 potteplanter sætter

deres smukke præg på midtbyen i den fynske hovedstad.



På byens rådhustorv, Flakhaven, er rejst tre huse,

som hver er beklædt med de fynske gartneres produkter, både grønsager og blomster.



Og rundt omkring i bymidten

er placeret masser af dekorative blomsterkonstruktioner, bl.a. et pariserhjul udsmykket med blomster.



Gamle fynske gartnere

og unge elever fra Odenses gartner- og håndværksskoler har bidraget til udsmykningen, som ifølge de fynske gartneres

formand, Leif Jensen, er den hidtil største.



Og allerede onsdag eftermiddag mødtes arrangementskomiteen for at

starte planlægningen af blomsterfestivalen 2005, som forventes at bliver endnu større, flottere og smukkere.



For

2005 er jo året, hvor bysbarnet, forfatteren H.C. Andersens 200 års fødselsår skal fejres. Det er en begivenhed,

som vil blive fejret over hele kloden - og sikkert også ved næste års blomsterfestival i Odense.



Fyn sidder

på 65 pct. af Danmarks gartneriproduktion, og erhvervet beskæftiger omkring 6.000 fynboer.