Det bliver særdeles svært for ventureselskaber at få hjælp til opfølgningsinvesteringer via regeringens nye vækstpakke til små og mellemstore virksomheder

Det fremgår af en række svar til Finansudvalget fra Erhvervs- og Økonomi-minister Lene Espersen, at de 500 mio. kr., som staten stiller til rådighed for venturemiljøet, skal gå til investeringer i nye virksomheder – ikke i eksisterende.

"Mange af ventureselskabernes portefølje-virksomheder har behov for nye opfølgningsinvesteringer. Hvis de ikke får del i de nye venture-millioner fra starten, må vi forudse, at det stockholmske blodbad, som vi for tiden oplever blandt vækstvirksomhederne, fortsætter, siger adm. direktør Jannick Nytoft, fra ventureselskabernes forening, DVCA.

Det fremgår desuden af den endelige udgave af Vækstpakken til små virksomheder, at pensionskasser skal være skyde penge ind i nye venturefonde sammen med staten.

Det kan også blive en hindring for nye lån til vækstvirksomheder. Hidtil har pensionskasserne ikke været særligt villige til at skyde penge i helt nye virksomheder og venturefonde.

"Det er vækstfonden, der skal administrere Vækstpakken. Jeg håber, at man her kan finde mulighed for, at nye venturefonde eventuelt deltager i opfølgningsinvesteringer i eksisterende venture-virksomheder," siger Jannick Nytoft.

Venturebranchens forening har tidligere vurderet, at mindst 300 vækstvirksomheder er i fare for at lukke indenfor de kommende to kvartaler, hvis de ikke får tilført nye opfølgningsinvesteringer.