Bliv i aktiemarkedet

Blandt økonomer er der ikke enighed om, at traditionelle aktier fra kendte markeder aktuelt er kommet for højt op i værdi. Nogle mener, der er potentiale til at fortsætte den kursfest, som 2013 bød på. Til dem hører Danske Bank fortæller cheføkonom Steen Bocian.

Cheføkonom i Danske Bank, Steen Bocian, . Fold sammen
Læs mere

»Vores forventning er, at aktier vil være en god investeringsklasse også over det kommende år. Så længe de vestlige landes økonomi er i bedring – og det er der i hvert fald indtil videre ikke noget, der tyder på, at de ikke skulle være – er der basis for en fornuftig indtjening i en lang række virksomheder. Grunden til, at aktiekurserne er steget, er jo, at man er blevet mere optimistisk i forventningerne til fremtiden. Vi er inde i en bedring. Derfor kan aktiekurserne godt stige igen, når den værste uro har lagt sig,« siger han med henvisning til den nervøsitet, der var i markedet ved redaktionens slutning i begyndelsen af februar.

»Man kan selvfølgelig også overveje, om erhvervsobligationer og lignende – der er mere sikre end aktier, men ikke er så sikre som traditionelle obligationer – er et godt alternativ til aktier. Men man skal stadig være opmærksom på, at hvis man får et større afkast, så er det nok, fordi man har løbet et en større risiko. At tro, at man både kan blæse og have mel i bunden, er rigeligt optimistisk,« siger Steen Bocian.