Blikkenslagerfirma ekspanderer ved opkøb

Blikkenslagerfirmaet Søren Østergaard A/S i Grindsted overtager til efteråret Agerbæk Blikkenslagerforretning mellem Esbjerg og Grindsted og flytter aktiviteterne til Esbjerg, hvor der åbnes en ny afdeling med blik og porte.

Firmaet er grundlagt i 1996 og har siden opkøbt en mindre forretning, ligesom Søren østergaard i 2003 fik forhandlingen af Crawford-garageporte i Midtjylland. Det udvides fra august til også at omfatte Sønderjylland.

Firmaet beskæftiger 18 medarbejdere. fm