Blå politikere langer ud efter nyt forslag fra S-regeringen: »Endnu en vennetjeneste til fagbevægelsen«

Borgerlige partier kalder S-regeringens forslag om at forhøje fradrag på fagforeningskontingenter for »en vennetjeneste til fagbevægelsen«. De bakker i stedet op om en helt anden idé: Fjern fradraget helt.

Alex Vanopslagh, formand for Liberal Alliance, er lodret uenig i S-regeringens ønske om at forhøje fradraget for fagforeningskontingenter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

S-regeringen ønsker at give danskere, som organiserer sig i fagforeninger, en økonomisk gulerod i form af et forhøjet fradrag på kontingentet.

Det møder skarp kritik fra De Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige, som kalder det »en vennetjeneste til fagbevægelsen«.

»At man vil forhøje fradraget for fagforeningskontingenter i et reformudspil, der skal øge arbejdsudbuddet og skabe vækst, giver ikke mening. I mine øjne er det endnu en vennetjeneste til fagbevægelsen,« siger Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh.

De Konservatives beskæftigelsesordfører, Niels Flemming Hansen, kan »slet ikke være i det«.

»Fradraget koster i forvejen statskassen op mod 1,8 milliarder kroner hvert år, og det her giver jo bare fagforeningerne mulighed for at hæve deres kontingenter til at bekæmpe dansk erhvervsliv med,« siger K-ordføreren.

Forslaget fra regeringen er en del af reformudspillet »Danmark kan mere I«, der blev præsenteret tidligere i september. Konkret ønsker regeringen at forhøje fradraget for fagforeningskontingenter fra de nuværende 6.000 kroner årligt til 7.000 kroner årligt.

I samme udspil lægger regeringen op til, at fradragsretten for private lønsikringer betinges af et årligt bidrag til en a-kasse på 1.300 kroner.

Omkring halvdelen af alle danskere på arbejdsmarkedet er i dag medlem af en overenskomstbærende fagforening, viser en rapport fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet.

Til gengæld er alle skatteydere med til at finansiere fradraget til fagbevægelsen, og på den baggrund foreslår den tværfaglige fagforening og a-kasse Ase, at fradraget helt fjernes. Det siger Ases administrerende direktør, Karsten Mølgaard, til Berlingske:

»Det er skatteydernes penge, vi bruger. Vores egne medlemmer nyder også godt af det her fradrag, men vi mener godt, vi kan bede medlemmerne betale for det, de får.«

Den overenskomstbærende del af fagbevægelsen i form af blandt andre 3F, Dansk Metal og FOA er ikke overraskende positive over for regeringens udspil, som Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiets finansordfører, kalder afgørende for den danske model:

»Det handler om at styrke den danske model, som er en afgørende konkurrenceparameter for dansk økonomi og en grundsten for samfundet.«

Fagforeningerne er ikke tidssvarende

Et folketingssvar fra 2018 viser, at skatteværdien af fradragsretten for fagforeningskontingent udgør cirka 1,8 milliarder kroner årligt, som statskassen går glip af, og som fagforeningerne nyder godt af. Et beløb, der altså bliver højere, hvis regeringen får opbakning til sit forslag.

Men den får de i hvert fald ikke fra De Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige, som alle deler Ase-direktørens holdning om at fjerne fradraget helt.

»Man får heller ikke fradrag for at være medlem af en løbeklub eller for at handle i en bestemt butik. Og man må bare ikke glemme, at fagforeninger altså er en forretning i Danmark,« siger De Konservatives Niels Flemming Hansen.

Hos Nye Borgerlige peger Lars Boje Mathiesen på, at danskernes tilslutning til de etablerede fagforeninger har været dalende. Fagforeningerne skal gøre sig fortjent til medlemmerne, mener han.

»Jeg tror ikke på, at man bare ved at øge fradraget kan gøre, at folk lige pludselig bliver medlem af dem. De bliver nødt til at gentænke sig selv,« siger Lars Boje Mathiesen og tilføjer, at han ellers »intet har imod fagforeninger«.

Men de vil have godt af et »spark« ud på markedsvilkår, mener han. Han peger dog på, at virksomheder også kan fratrække noget af deres kontingent til arbejdsgiverorganisationer.

»Så en eller anden form for ligestilling ville måske være fair nok.«

Socialdemokratiets Christian Rabjerg Madsen kalder argumenterne fra Lars Boje Mathiesen »påfaldende« og »mærkværdige«:

»Det klinger hult, når Lars Boje Mathiesen siger, at økonomiske incitamenter ikke virker. Det plejer at være hans partis nøgleargumenter i snart sagt alle diskussioner.«

Hos Radikale Venstre siger finansordfører Andreas Steenberg Hansen, at partiet ikke har nogen politik om at ændre det nuværende fradrag på 6.000 kroner, mens Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Victoria Velasquez, til gengæld kalder forhøjelsen »en rigtig god idé«.