Bitcoin Cash mistede 18 milliarder i markedsværdi - på en time

Bitcoins argeste konkurrent foretog natten til søndag nogle artige krumspring. Det har fået eksperterne til at reagere og ligefrem tale om forsøg på markedsmanipulation.

To Bitcoins balancerer på et bundkort. Foto: Reuters Fold sammen
Læs mere
Foto: DADO RUVIC
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Jeg ser dette som et forsøg på koordineret markedsmanipulation,« siger analytiker Torbjørn Bull Jenssen i Menon Economics.

Han har som mange andre fulgt weekendens angreb på Bitcoin, der betegnes som en borgerkrig i kryptoverdenen.

Bitcoin Cash er den originale Bitcoins »lillebror,« som kom til verden i august efter den første opdeling af kryptovalutaen. Årsagen var, at enkelte i miljøet ønskede hurtigere og billigere transaktioner – hvad de oprindelige Bitcoins også skulle få i en planlagt ny opdeling, som dog blev aflyst i sidste øjeblik.

Natten til søndag faldt Bitcoin til fordel for Bitcoin Cash, som til gengæld steg hurtigt i værdi. Bitcoin gik på under et døgn fra 965 til 2.426 dollar og derpå tilbage til 1.350 dollar pr. mønt.

Analytiker Jenssen mener, der her er tale om det, man i aktieverdenen kalder pump and dump – at nogen med andre ord har deres egen dagsorden og dertil mange penge, som kan bruges til at pumpe prisen op for så at sælge, når den topper.

»Dette her har været koordineret, det er helt sikkert,« siger han.

Markedsværdien gik som følge af handelsvolumen fra 23 milliarder dollar til 41 milliarder og derpå tilbage til 21 milliarder i løbet af mindre end syv timer, skriver Coinmarketcap.

 

Må tåle angreb

Bitcoin Cash har haft et meget snævrere marked frem til nu, og broderparten af omsætningen har fundet sted på nogle få koreanske børser. Jenssen mener derfor, at det er her, man skal finde ophavsmændene til prismanipulationen.

»Der har op til dette prisrally været en masse markedsføring, og man har håbet på at trække prisen op på et niveau, hvor 'minearbejdere' vælger Bitcoin Cash frem for den originale Bitcoin,« siger han.

På den måde ønsker aktørerne at sikre, at Bitcoin Cash bliver den 'ægte' Bitcoin.

Jenssen understreger, at man må forvente flere af den type op- og nedture i kryptoverdenen fremover.

»Jeg vil tro, at Bitcoin med jævne mellemrum vil blive angrebet af udfordrere, så vi har nok ikke set det sidste endnu.«

Alligevel har han en stærk tro på den digitale valuta:

»Det ser ud som om, Bitcoin har klaret sig godt gennem dette angreb. På samme måde som tidligere.«

 

Usikker på boble

Wall Street Journal gik i dag ud og omtalte Bitcoin som den potentielt mest dramatiske boble nogensinde.

Og selv om mange i finansverdenen fremdeles er svært skeptiske over for Bitcoin, er alle ikke lige negative.

En af dem er Rune Madsen i Runestone Capital, som driver handel med svingninger i aktiemarkedet gennem en speciel fond, som har til huse i London.

»De fleste i finansmarkedet tror, Bitcoin er en boble. Jeg ved ikke, om det er en boble eller ikke, men det er uden for enhver tvivl gået meget stærkt opad såvel som nedad, og jeg overlader det til eksperter at afgøre det. Jeg ved for øvrigt fra min baggrund som mægler i Dotcom-perioden, at aktive klasser kan gå meget længere op og ned, end man lige skulle tro,« siger han til E24.

Madsen handler med VIX-relaterede produkter, også kaldet frygtindekset, som registrerer forventet turbulens på det brede S&P 500 indeks på kort sigt.

»Mange store selskaber oplever store svingninger, men sjældent så megt som Bitcoin og anden kryptovaluta. Vi handler med VIX-relaterede produkter, som til tider svinger meget, men Bitcoin svinger meget mere,« siger Madsen.

 

Bekymret for 'manden på gaden'

Flere og flere almindelige investorer uden teknisk kompetence strømmer til kryptobørserne. Og det bekymrer Torbjørn Jenssen.

»Der ligger en større og større udfordring i, at så mange uden forståelse for teknologien investerer i kryptovaluta, og når man hører ord som 'angreb' og 'opsplitning af Bitcoin' bliver man jo usikker og geråder let i panik.«

Han mener, vi befinder os i en startfase, når det gælder udviklingen af kryptovaluta og Bitcoin.

Selv om Bitcoin var helt nede i 5.500 dollar pr. mønt som det laveste under det, Jenssen kalder et angreb, er valutaen ifølge Coinmarketcap tilbage på 6.500 dollar.