Bitcoin-automat åbner i Hong Kong

Den virtuelle valuta Bitcoin kan nu hæves i endnu en ny pengeautomat. Denne gang i Hong Kong. Det bevæger Bitcoin et skridt nærmere den virkelige verden.

Verdens første Bitcoin automat åbnede i en kaffebar i Vancouver. Her har brugerne mulighed for at hæve Bitcoins i form af canadiske dollar.  Fold sammen
Læs mere
Foto: ANDY CLARK
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den anden Bitcoin pengeautomat i verden åbner i slutningen af måneden i Hong Kong.

Maskinen gør den virtuelle valuta meget mere tilgængelig. Brugere kan på få minutter købe og sælge Bitcoins. Derudover går det langt hurtigere end at oprette en konto på en børs eller via en mobil app, som er det mest udbredte i dag.

Den anden automat er i Canada og åbnede i oktober. Her er der allerede trukket godt fem mio. kroner. De nye automater ses som et skridt i retning mod, at den digitale valuta bliver en større del af den virkelige verden.

»Det fjerner alle de adgangsbarrierer, der er ved at købe Bitcoin på en online udveksling. Vores mål som virksomhed er at gøre købet virkelig bedstemor venlig,« siger Jordan Kelley, der er administrerende direktør i softwarefirmaet Robocoin, til cnn.

Det seneste stykke tid har der ellers været massiv kritik af Bitcoin. Flere myndigheder har advaret mod at benytte sig af valutaen, der hverken er kontrolleret eller godkendt af noget land eller banktilsyn. Både den fælleseuropæiske bankmyndighed, EBA, og Finanstilsynet har har taget afstand til Bitcoin. 

Det er heller ikke alle regeringer i Asien, der er klar til en Bitcoin automat. Taiwan har blandt andet meldt ud, at de ikke accepterer Bitcoin som en rigtig valuta. Indtil videre er der dog solgt 50 automater på verdensplan, der endnu ikke er blevet sat op.

I automaten kan du både købe og sælge Bitcoin. Altså har du mulighed for at modtage rigtige kontanter fra din Bitcoin-konto og handle med Bitcoin.