Bioscan på farlig kurs

Fondsbørsens tålmodighed med skrantende Bioscan er ved at væreforbi. Bioscan risikerer nu, at Fondsbørsen afkræver dokumentation for, at fondsbørsmeddelser holder vand.

Det børsnoterede selskab Bioscan, der laver gylleanlæg, er kommet på kollisionskurs med Fondsbørsen, der er tæt på at kræve dokumentation for, at de børsmeddelelser, som firmaet udsender, er korrekte. <br>Foto: Claus Fisker <p><br> Fold sammen
Læs mere
Det økonomisk skrantende selskab, Bioscan, risikerer nu, at Københavns Fondsbørs hvæsser kniven for at presse selskabet til at dokumentere sine fondsbørsmeddelser.

Årsagen er, at der i stigende grad hersker tvivl om, hvorvidt der er realitet i de forventede licensindtægter, som Bioscan gang på gang har lovet investorerne. Det har gennem lang tid været Bioscans informationspolitik at udsende meddelelser til aktiemarkedet med meget optimistiske vurderinger.

Derfor er Fondsbørsens tålmodighed med Bioscan tæt på at være slut. Selskabet risikerer, at Fondsbørsen direkte begynder at kræve dokumentation af Bioscan for, at børsmeddelelserne holder vand.

»Hvis det viser sig, at et selskab har sendt meddelelser ud, selv om selskabet vidste, at det var knap så rigtigt, hvad der stod, er der tale om vildledning af markedet,« siger afdelingschef Erik Bruun Hansen fra Fondsbørsen.

Risikabel politik
Spørgsmålet er, om Bioscan bevidst vildleder aktiemarkedet, hvilket er noget af det værste, et børsnoteret selskab kan gøre. Flere kilder siger, at det åbenlyst virker som om, Bioscan ikke har styr på sin canadisk-amerikanske partner E3, der stadig mangler at betale penge i henhold til en halvandet år gammel aftale.

Siden Bioscans startede i midten af 1990erne, har virksomheden, der påstod, at den kunne omdanne gylle og affald til rent vand og gødning, kun produceret nogle få gylle- og affaldsanlæg.

Firmaet der jævnligt har været ramt af uro i ledelsen, har heller ikke set skyggen af penge fra det Hillerød-baserede firma Efire, der i begyndelsen af 2003 lovede at betale 15 mio. kr. for licensrettigheder og samtidig indbetale 15 mio. kr. i et fælles selskab. Heller ikke her er der sket noget.

»Hvis der er noget, aktiemarkedet ikke kan lide er det at blive overrasket, fordi der hele tiden kommer informationer, der viser sig ikke at holde. På kort sigt er det en risikabel politik, da investorerne taber tilliden. På længere sigt risikerer selskabet at udsende meddelser, der er så forkerte, at det er strafbart,« siger børsretseksperten, professor dr. jur. Jesper Lau Hansen fra Københavns Universitet. Jesper Lau Hansen understreger, at han ikke vil kommentere Bioscan-sagen, men udtaler sig generelt.

Afdelingschef Erik Bruun Hansen fra Fondsbørsen peger på, at det er de børsnoterede selskaber, der driver deres virksomheder. Fondsbørsen går normalt ikke ind og beder om dokumentation for rigtigheden af de enkelte fondsbørsmeddelser fra et selskab, siger han. Men et selskab må ikke udsende sine meddelelser på skrømt.

»Generelt set må selskaberne stå inde for de informationer, de giver. En ansvarlig ledelse sender meddelelser ud, der er rigtige. Til syvende og sidst drejer det sig om, hvorvidt markedets tillid kan opretholdes til et selskab. Har et selskab udsendt så mange meddelelser om noget, der ikke bliver til noget, dvs. udskydes, kan vi stille spørgsmålstegn ved, om de tidligere meddelelser er rigtige,« siger afdelingschef Erik Bruun Hansen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Bioscans direktør Otto Eliassen.