BioNTech skruer op for produktionsmålet for vaccinedoser

I 2021 regner BioNTech med at kunne producere 2,5 milliarder vaccinedoser. Det er flere end hidtil ventet.

arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: THOMAS LOHNES
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det tyske biotekselskab BioNTech, der samarbejder med Pfizer om at producere coronavaccine, regner med at kunne producere flere vacciner i år end hidtil forventet.

Samlet forventer selskabet nu, at der kan blive produceret 2,5 milliarder vaccinedoser i 2021.

Det oplyser BioNTech i forbindelse med sit 2020-regnskab, der er offentliggjort tirsdag.

Ifølge Dagbladet Børsen er de 2,5 milliarder doser en forøgelse på 25 procent i forhold til det hidtidige produktionsmål.

Man skal have to doser af vaccinen fra Pfizer og BioNTech for at opnå den bedst mulige effekt.

Det vil sige, at de 2,5 milliarder doser vil være nok til at vaccinere 1,25 milliarder mennesker eller 16 procent af verdens befolkning, skriver Børsen.

BioNTech forklarer selv, at den større produktion kan lade sig gøre på grund af flere forhold.

Det drejer sig om en optimering af produktionsprocessen, en nylig åbning af et produktionsanlæg i den tyske by Marburg og en udvidelse af produktions- og leverandørnetværket.

Derudover skriver BioNTech, at produktionsmålet skal indfries, ved at relevante myndigheder godkender seks doser i hvert vaccineglas i stedet for fem.

»Lige nu har vi forberedt os på at producere 2,5 milliarder doser i år.«

»Men der er i realiteten plads til at opjustere det mål igen, siger BioNTechs administrerende direktør, Ugur Sahin, ifølge Bloomberg News,« skriver Ritzau Finans.

EU-Kommissionen gav 21. december en betinget markedsføringstilladelse til vaccinen fra Pfizer og BioNTech.

Få dage efter tog blandt andet de danske myndigheder vaccinen i brug.

/ritzau/