Billigere skattevæsen kræver stor investering

Nordiske skatteorganisationer advarer mod sammenligninger af de nordiske skattevæsener som Strukturkommissionen har foretaget.

Læs mere
Fold sammen
Strukturkommissionen stiller store besparelser på skatteadministrationen i udsigt, hvis det danske skattevæsen kan komme ned på samme omkostningsniveau som det svenske.

Men en sammenligning af denne karakter advarer Nordisk Skatteorganisation - som er et samarbejde mellem seks faglige skatteorganisationer i Sverige, Finland, Norge og Danmark - imod.

»Det svenske skattevæsen er meget langt fremme på EDB-området, hvor Danmark halter bagud. Told og Skat har tidligere været ude med, at det kræver en investering i størrelsesordenen 650 millioner kroner for at komme op på det ønskede niveau,« siger Jørn Rise, der er forbundsformand for Dansk Told og Skatteforbund.

Jørn Rise er samtidig formand for Nordisk Skatteorganisation, der repræsenterer 34.000 medlemmer.

Regnestykket, der opgør de samlede omkostninger til skatteadministration i Danmark til ca. 4,5 milliarder kr., blev afleveret af Skatteministeriet til Strukturkommissionen i maj sidste år.

Livrem og seler
Men det var et regnestykke med livrem og seler, hvor ministeriet understreger, at det er vanskeligt at foretage sådanne sammenligninger.

Ministeriets økonomer nåede her frem til, at i Danmark kunne der betjenes 827 skatteydere pr. årsværk, mens det svenske skattevæsen kunne doble op til 1.760 skatteydere pr. årsværk.

Kort tid efter disse tals offentliggørelse holdt de nordiske skattemedarbejdere møde i Stockholm, hvor de i en udtalelse advarede mod disse sammenligninger, i fagsproget benchmark-analyser.

»Benchmark-analyser er et yndlingsværktøj for finansministerielle regnedrenge - men ikke nødvendigvis det rette til at beskrive den komplekse virkelighed, der kendetegner administrationen af de nordiske skattelovgivninger,« hedder det i udtalelsen.

Strukturkommissionen peger i den rapport, der udkommer fredag, på en løsning med en samling af ansvaret for skatteligningen i statsligt regi.

Alternativ
Men kommissionen har også et alternativt forslag, hvor det fortsat er kommunerne, der varetager opgaven, men hvor ligningsaktiviteterne samles i færre større enheder i form af kommunale ligningscentre, der kombineres med lokal borgerbetjening i de enkelte kommuner.

Dette alternative forslag er allerede ved at blive realiseret.

En række kommuner er allerede gået i tværkommunale samarbejder, og endnu flere kommer til i løbet af 2004.

På nuværende tidspunkt er antallet af kendte ligningscentre et halvt hundrede stykker. Men lige så mange kommer til i løbet af den nærmeste fremtid, venter Told- og Skattestyrelsen.