Billig rubel åbner døre på dystert russisk marked

Det engang så lovende russiske marked har skuffet fælt. Men den svækkede rubel åbner muligheder for visse danske virksomheder, siger Dansk Industri, hvis direktør, Karsten Dybvad, netop har besøgt Moskva.

Foto: Niels Ahlmann Olesen. DI-direktør Karsten Dybvad er netop vendt hjem fra et to-dages besøg i Moskva. Foto: Niels Ahlmann
Læs mere
Fold sammen

Indtil for få år siden så både virksomheder og skiftende danske regeringer en gylden fremtid i Rusland. I 2010 erklærede den daværende økonomiminister Brian Mikkelsen (K), at eksporten til Rusland kunne fordobles fra dengang 8,5 milliarder kr. I 2012 stod handelsminister Pia Olsen Dyhr (SF) i spidsen for et handelsfremstød i Moskva, der skulle gøde den russiske muld for en eksportvækst på 50 procent inden 2016.

Nu skriver vi 2016, og virkeligheden er den stik modsatte. Siden 2013 er Danmarks eksport til Rusland dykket med 50 procent. Eksporten af kødprodukter er sablet ned fra 1,8 mia. til 32 millioner i 2015. Krig i nabolandet Ukraine, gensidige handelssanktioner mellem Rusland og EU og rekordlave oliepriser har kastet Rusland ud i en tilsyneladende langvarig økonomisk krise.

Af samme grund skulle man lede længe efter bombastiske udmeldinger, da Dansk Industris (DI) direktør, Karsten Dybvad, tirsdag afsluttede et to-dages besøg i Moskva.

Den dystre virkelighed er, at dansk eksport til Rusland er endnu hårdere ramt end EU-gennemsnittet, viser en rapport fra DI. Alene den svækkede rubel har gjort de europæiske varer godt 50 procent dyrere i Rusland de seneste to år. Og de seneste forudsigelser for landets økonomi peger på endnu et år med minusvækst på op mod to procent.

»Dengang oplevede vi den her store entusiasme og positive stemning, der også klart blev meldt ud fra russisk side. Og nu, få år efter, står vi i en helt anden situation. Det er klart, at man har taget fejl. Forventningerne er ikke blevet indfriet,« siger Karsten Dybvad.

Tænk langsigtet

Men det betyder ikke, at de mange store virksomheder, der har etableret produktion og salg på det store nærmarked med 143 millioner indbyggere, bør trække stikket, understreger han. Det betaler sig at tænke langsigtet.

»Man skal huske på, at man skal være på de steder, hvor det kommer til at gå fremad, og så får man naturligt øje på sådan et land,« siger Karsten Dybvad.

At krisen åbner visse muligheder, er tydeligt inden for blandt andet markedet for maskiner til fødevareproduktion og knowhow inden for landbrug. Ruslands importforbud mod landbrugsvarer fra EU har på den ene side kostet dansk landbrug dyrt. På den anden side har det sparket gang i en historisk investeringsbølge i Ruslands underudviklede landbrug.

Den lave rubelkurs har samtidig gjort det langt billigere at etablere sig i Rusland. Tre danske virksomheder er trods krisetiderne igang med at etablere industriproduktion, siger Hans Wicks, leder af DIs kontor i landet.

»Det er en tendens, som jeg føler er i opstart. Det er de første af den slags projekter, jeg har haft i de fem år, jeg har arbejdet for DI i Rusland,« siger Hans Wicks.

For andre virksomheder, der er afhængige af de russiske forbrugeres pengepung, er udsigterne mindre lovende. Verdensbanken forventer et fortsat fald i det private forbrug på tre procent i 2016 efter dyk på hele ni procent i 2015. Forbrugsnedturen er dermed langt dybere end under den finansielle krise i 2008-2009.

Det har øget presset på Ruslands regering for at gennemføre længe ventede reformer. Indtil videre er det hardlinerne i Kreml, der har haft held til at sikre stigende bevillinger til militæret. Men krisen kan måske tvinge regeringen til at skifte hest. Ifølge den russiske erhvervsavis RBK overvejer Kreml den liberale eksfinansminister Aleksej Kudrin som ankermand for et nyt reformprogram. Selv hvis olieprisen retter sig, kan Rusland kun vende tilbage til tidligere tiders høje vækstrate, hvis der gennemføres dybe strukturelle reformer, sagde chefen for landets centralbank, Elvira Nabiullina, i sidste uge.