Om en måned går det løs igen. Nettet og de fysiske butikker drukner i tilbud på Black Friday, og det har jeg en ambivalent holdning til.
For på den ene side er Black Friday for mange danskere et udansk fænomen. Omvendt byder shop-amok-dagen på gode muligheder for spare penge, og det er jo værd at tage med. Men hvad skal man så holde øje med af gode kup?
Jeg skal ærligt indrømme, at Black Friday i år meldte sin ankomst i mine tanker alt, alt for tidligt. Situationen var den, at jeg var på udkig efter et nyt fladskærms-TV.
Mens jeg bladrede rundt i forskellige tilbudsaviser, dukkede en masse fjernsyn op. De kostede godt 3.000 kr., så der gik ikke længe, før jeg stod i en elektronikbutik. Men jeg nåede knap nok at pege på ugens slagtilbud, før den flinke ekspedients smil var forsvundet.
»Skal du have det fjernsyn? Det kan jeg virkelig ikke anbefale.«
Det er ikke normen, at jeg tager sælgeres pointer for gode varer. I så fald havde jeg lige nu haft en 85 tommer fladskærm til 125.000 kr. og kraftige surroundforstærkere hængende i stuen.
Men er en model uhørt billig, er der ofte også en grund. Og ekspedientens holdning skinnede så tydeligt igennem, at jeg forlod butikken uden en smart fladskærm i favnen.
Så meldte en ny tanke sig: Kunne det mon betale sig at vente med at købe TV til Black Friday?
Svaret fandt jeg i to undersøgelser fra Forbrugerrådet Tænk. Senest i 2017 tjekkede Forbruggerrådet, hvad priserne på 91 fladskærme i danske fysiske butikker og onlinebutikker var på Black Friday i forhold til dagen før og i forhold til hvad de før har kostet på tilbud.
Konklusionen var klar: 48 ud af de 91 skærme kostede det samme under Black Friday (+/- 50 kr.) som i tiden op til, mens to faktisk var steget i pris. 39 af de 91 fladskærme var dyrere på Black Friday, end hvad de ellers havde været på tilbud til.
Forbrugerrådets prisundersøgelser viser dog, at besparelserne på fladskærms-TVer er størst i løbet af efteråret og vinteren. Forklaringen er, at de nyeste modeller ofte introduceres i løbet af foråret, og når modeller har cirka syv til otte måneder på bagen, kan man som regel købe dem på tilbud og samtidig få del i de nyeste teknologier.
Jeg lagde i min egen søgen vægt på følgende parametre: 1) Modellen måtte ikke være for gammel. 2) Film og serier skal kunne ses i knivskarp 4K UHD-kvalitet. 3) TVet skulle have minimum 100 hertz. Det sidste parameter var især vigtigt, fordi jeg oplevede, at det var nemt at se forskel på billederne fra gamle billedrørsfjernsyn med 50 eller 100 hertz.
Havde jeg været rigtig tålmodig, havde jeg sat et par prisalarmer på udvalgte TVer på sammenligningsportalen Pricerunner. Så havde jeg fået besked, når priserne var attraktive. Men der manglede et TV i stuen, og i slutningen af august gik den ikke længere.
Jeg købte her en af de nyeste 2018-modeller. Prisen stod til 6.500 kr., men efter en kort forhandling med en ekspedient endte prisen i godt og vel 5.000 kr. – vel og mærke i en landsdækkende kædebutik. Dette eksempel illustrerer meget godt, at normalprisen er ikke altid den pris, man skal betale. En forhandlingssituation er et psykologisk spil, og det koster aldrig noget at spørge.
Nu må tiden så vise, om mit nye TV kan købes endnu billigere på Black Friday, men det tvivler jeg stærkt på. Pricerunner fandt sidste år frem til, at tilbuddene på elektronikområdet generelt var beskedne. Derimod viste et pristjek, at tilbudsjægerne med fordel kan slå til, når det gælder køb af tøj, dansk design og parfume.
Og uanset om du kan lide det eller ej, tyder alt på, at det amerikanske fænomen er kommet for at blive. Danskerne handlede i 2017 for over to milliarder kr. alene på Black Friday. Selv kan jeg ikke afvise, at mit kreditkort kommer til at gløde, når det brager løs med udsalg – men jeg bestræber mig på at holde øjnene åbne. For dårlige tilbud er der nok af.
Søren Martin Olsen er finansjournalist på Berlingske Business
