Bill Gates står til at miste titlen som verdens rigeste

Jeff Bezos er "kun" fem mia. dollar fra at overtage tronen som verdens rigeste mand, med en formue på 86,4 mia. dollar (576 mia. kr.), skriver Dagens Industri. Jeff Bezos: Gus Ruelas, Bill Gates: Miguel Medina Fold sammen
Læs mere

Microsoft-stifteren Bill Gates har i flere år rangeret som verdens rigeste.

Den titel er dog i fare, da Amazons topchef, Jeff Bezos, "kun" er fem mia. dollar fra at overtage tronen med en formue på 86,4 mia. dollar (576 mia. kr.), skriver Dagens Industri.

Amazons aktie er i år steget med 33 pct., og efter opkøbet af den amerikanske fødevarekæde Whole Foods sidste fredag er Amazons aktiekurs steget med 2,4 pct. med udsigt til en opadgående tendens. Handlen har forhøjet Jeff Bezos formue med 1,8 mia. dollar (12 mia. kr.).

Ifølge Bloombergs daglige Billionaries Index sidder Bill Gates på førstepladsen blandt de superrige med en formue på 89,7 mia. dollar (598,5 mia. kr.) og derved mangler Jeff Bezos altså at tilføje lidt over 5 milliarder dollar (33,4 mia. kr.) for at indtage tronen.

Der er ifølge Dagens Industri gode chancer for topchefen, da Bill Gates agter at forære en stor andel af sin formue til velgørenhed.