Bilfabrikker venter ikke på statsministre. De sætter strøm til

Byline foto billede 2018 Bylinefoto Peter Suppli Benson Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Det har været en uge i elbilens tegn.

Først gik statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på talerstolen, da Folketinget åbnede i sidste uge, og slog fast, at regeringen vil forbyde salg af diesel- og benzinbiler fra 2030. Siden fulgte regeringen op tirsdag, hvor den fremlagde et omfattende klimaudspil, og uden at gå i detaljer kan vi konkludere, at elbilerne er blevet blandt ugens hedeste emner.

Nu er statsministres udmeldinger én ting, mens virkeligheder ofte er noget ganske andet. Det gælder i høj grad Lars Løkke Rasmussens melding om, at der skal køre én million hybrid- eller elbiler på de danske veje allerede i 2030. Der er meget langt til, at det bliver virkelighed.

Og endnu mere usikker er de økonomiske konsekvenser. For vi mangler i den grad svar på de økonomiske konsekvenser. For statskassen. For bilejerne. Og for diverse brancher, fra bilimportører, over taxi-firmaer til bilværkstederne.

Men statsministre kan i virkeligheden tale lige så meget, de vil. For ude i den virkelige verden er de for længst ved at blive overhalet af de udenlanske bilfabrikker. For mens politikerne taler, er bilfabrikkerne i realiteten mange år længere fremme i tankegang og handling – og dét vil blive den egentlige gamechanger, når danskerne skal købe ny bil næste gang.

For allerede fra næste år vil udbuddet af nye elbiler vokse kraftigt. En række af de store bilkoncerner, VW, PSA, som omfatter Peugeot, Citroen og Opel, GM, Toyota, Nissan og så videre og så videre, er nu så langt, at de vil sende en række nye modeller ud. Bilerne vil stå klar hos bilforhandlerne, og så bliver det straks meget mere håndgribeligt for danske bilkøbere.

Og i virkeligheden er fabrikkerne endnu længere fremme i en proces, hvor vi kommer til at sige farvel til diesel- og benzinbilerne og køre på el, brint o.l. Den omstilling tager blot tid, fordi man skal etablere en helt ny infrastruktur omkring produktion, etablering af batterifabrikker, service – og selvfølgelig ladning af bilerne.

Tag bare VW. De arbejder efter »roadmap E«, som er koncernens elbilvision. Den omfatter etablering af hele 16 fabrikker, som skal bygge elbiler. Man satser på at kunne levere mindst 100.000 elbiler allerede fra 2020 og mindst tre millioner fra 2025, hvor koncernen vil have 80 elbilmodeller på markedet. I 2017 producerede VW-koncernen 10,8 mio. biler, så elbiler bliver stort. Kæmpestort.

Den satsning er ikke mindst født ud af Dieselgate, hvor VW blev taget i at snyde med softwaren i deres dieselbiler, så det så ud, som om de udledte mindre, end de reelt gjorde. Skandalen har været så stor – og dyr – at VW er i gang med et hamskifte.

Og VW er langtfra alene. Franske Peugeot har netop lanceret nye hybridmodeller og har masser af elbiler på vej. Japanske Nissan satser massivt, og Toyota har været førende på hybrid- og brintteknologien i mange år, og intet tyder på, at man frivilligt vil afgive den plads.

Meget elbilopmærksomhed er flydt i retning af Tesla. Men i virkeligheden er selskabet så lille, at det ikke er rigtigt interessant – omend det har været en døråbner og trendsætter for elbilerne.

For det er, når de store rykker, at det for alvor bliver til virkelighed. En virkelighed, som er en helt anden end den, som en dansk statsminister agerer i.

Peter Suppli Benson er erhvervsredaktør på Berlingske