Beskæftigelsen for ikkevestlige indvandrere er den højest målte nogensinde

Antallet af ikkevestlige indvandrere i job slår ny rekord. Stigningen skyldes især, at mange kvinder med ikkevestlig baggrund er kommet i arbejde.

Beskæftigelsesfrekvensen for ikkevestlige indvandrerkvinder er 3,5 procentpoint højere end før coronakrisen. Netop covid-19 har skabt et stort behov for arbejdskraft i test- og vaccinationscentre, siger Erik Bjørsted, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Covid-19 og den efterfølgende opdrift i dansk økonomi smitter kraftigt af på beskæftigelsen.

Ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at ikkevestlige indvandrere brager ind på arbejdsmarkedet.

55,8 procent af de ikkevestlige indvandrere var beskæftiget i tredje kvartal af 2021 mod 53 procent i første kvartal af 2020. Det er det højeste niveau målt i de 13 år, der er data for.

»Selv blandt de ikkevestlige indvandrere, som har stået bagerst i ledighedskøen, kan opsvinget for alvor mærkes,« siger Erik Bjørsted, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Fremgangen skyldes især, at mange ikkevestlige invandrerkvinder er kommet i arbejde.

Beskæftigelsesfrekvensen for denne gruppe er 3,5 procentpoint højere end før coronakrisen. For mændene er den 2,0 procentpoint.

Ifølge Erik Bjørsted er covid-19 netop en af årsagerne til, at der er kommet jobåbninger til ikkevestlige indvandrere. Han peger på det store behov for arbejdskraft i test- og vaccinationscentrene og kalder udviklingen »bemærkelsesværdig«.

»Ikkevestlige indvandrere og i særdeleshed ikkevestlige invandrerkvinder har historisk set været længere tid om at komme tilbage på arbejdsmarkedet efter kriser,« siger cheføkonomen:

»Lige nu står vi med en historisk chance for at få integreret flere ikkevestlige indvandrere på det danske arbejdsmarked. Arbejdsgiverne hungrer efter arbejdskraft, og det giver en masse jobåbninger til ikkevestlige indvandrere,« siger Erik Bjørsted.

Fremgang på tværs af brancher

Analysen viser, at beskæftigelsen for ikkevestlige indvandrere er steget i 18 ud af 19 brancher.

Fremgangen ses især inden for sundhed, rengøring, industri og handel.

Størst er udviklingen i social- og sundhedsvæsenet, hvor over 4.000 flere har fundet job sammenlignet med andet kvartal af 2020. Samlet er antallet af beskæftigede ikkevestlige indvandrere steget med 17.000 personer.

Erik Bjørsted påpeger, at beskæftigelsen for ikkevestlige indvandrere er konjunkturfølsom og dermed påvirkes af økonomien. Det skyldes, at mange i denne gruppe ikke har en uddannelse.

»Derfor er det også afgørende, at vi stræber efter at få opkvalificeret flere ikkevestlige indvandrere, så de også på sigt kan få en stærkere og tættere tilknytning til arbejdsmarkedet,« siger han.

Beskæftigelsesfrekvensen blandt ikkevestlige indvandrere er da også stadig lavere end blandt resten af befolkningen, og i sin nytårstale bebudede statsminister Mette Frederiksen (S), at ikkevestlige indvandrere skal mødes med et krav om 37 timers arbejdspligt for at modtage sociale ydelser.

I Børsen understreger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) regeringens ønske.

»Det er den her regerings mål og ambition, at beskæftigelsesgabet skal være så lille som muligt, men det er også klart, at der er nogle borgere, der har vænnet sig til, at lige siden de satte deres fødder på dansk grund første gang, at man kunne blive forsørget af det offentlige, uden at der blev stillet de store krav til ens egen indsats. Det vil vi sætte en stopper for nu,« siger Peter Hummelgaard til avisen.

Ligesom Erik Bjørsted glæder han sig dog over de nye tal og det, at mange ikkevestlige indvandrere tilsyneladende har fundet ind i »mange brancher«.