Berlin har verdens hurtigst voksende ejendomspriser

Foto: FABRIZIO BENSCH. Berlins Kreuzberg distrikt. REUTERS/Fabrizio Bensch/File Photo
Læs mere
Fold sammen

Mens Berlin tidligere var kendt for lave lejekontrakter og en hip kunstscene, er udenlandske købere flokket til byens boligmarked, og ejendomspriserne er steget til vejrs. Men boligboblen kan briste, lyder advarsler.

Der skriver The Guardian.

Priserne på ejendomme i Berlin steg med 20,5 pct. i 2017, og den tyske hovedstad sneg sig dermed op på top 1 over byer i verden med hurtigst voksende ejendomspriser. Det viser en opgørelse fra det London-baserede boligkonsulenthus Knight Frank.

Væksten er blevet sat i gang af billige lånemuligheder og en hurtigt voksende befolkning.

De højtflyvende priser har ført til advarsler om en boligboble, der venter på at revne. Tysklands Centralbank, Bundesbank, meldte ud i februar, at ejendomspriserne i Berlin kan være op mod 35 pct. højere end den reelle værdi.

Andre byer som Hamborg, München og Frankfurt ligger ligeledes i top ti for prisstigninger. De tyske byer har dermed overhalet mange kinesiske byer, der førhen lå i toppen.

/ritzau/FINANS