Bendtsen afkræves svar

Energiminister Bendt Bendtsen (K) skal senest i næste uge fortælle Folketingets energiudvalg om regeringens kurs over for et salg af NESA, som kan forgylde Gentofte og en række andre kommuner. Det Konservative Folkeparti kaldte NESA-loven »uretfærdig«, mens partiet var i opposition. Nu har regeringen »ikke aktuelle planer« om lovændring.

Der er lagt op til en række spændende forklaringer om regeringens kurs for og planer med den danske el-sektor, når energiminister Bendt Bendtsen (K) senest i næste uge skal forklare sig i NESA-sagen over for Folketingets energipolitiske udvalg.

Mens Det konservative Folkeparti og Venstre var i opposition, betegnede de NESA-loven, som forhindrer kommuner og amter i at sælge deres andele i el-selskaber, fordi en salgsgevinst skal modregnes i deres bloktilskud, som uretfærdig. Men efter at de to partier dannede regering, har de, som beskrevet i Berlingske Tidende, nu »ikke aktuelle planer om en lovændring«.

Den politiske kovending i sagen er faldet formanden for energiudvalget, Aase D. Madsen (DF), for brystet, og hun har derfor stillet seks spørgsmål til ministeren, som skal svare for sig mandag.

»Kan ministeren be- eller afkræfte, at de mangesidede problemer, der er i forbindelse med fusioner, køb og salg af virksomheder i den danske energisektor, indebærer, at udviklingen er løbet fra den nuværende lovgivning med hensyn til selskabsstruktur og i den forbindelse tillige den såkaldte Lex NESA-lov, og agter ministeren at tage skridt til en lovrevision,« lyder et af spørgsmålene fra formanden.

En anden del af formandens bebudede byge af spørgsmål skal få energiministeren til at forklare, hvordan de danske elforbrugere stilles forskelligt ved salg af el-selskaber.

Som NESA-loven fungerer nu, kan nemlig 43 procent af de danske elforbrugere, der direkte ejer deres elselskab i andelsform beholde hele provenuet fra et salg af selskabet, mens forbrugere, der er indirekte medejere af et el-selskab via deres kommune, blot får et nedsat bloktilskud ud af et salg.