Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
En omdiskuteret og central skikkelse i det amerikanske erhvervsliv døde onsdag morgen amerikansk tid.
Aubrey McClendon blev tirsdag tiltalt for omfattende bedrageri af den amerikanske anklagemyndighed, og dagen efter torperedere han en bropille i høj fart i sin bil og døde på stedet, skriver Financial Times. Kollisionen fandt sted under en bro i Oklahoma, og en kaptajn fra politiet oplyser til Financial Times, at Aubrey McClendon ikke var iført en sikkerhedsele.
Aubrey McClendon, der blev 56 år, er bedst kendt for at have stiftet Chesapeake Energy Corporation, der i løbet af 90erne og 00erne voksede til et af USAs største energiselskaber inden for naturgas og skiferolie. Takket være en aggressiv fremfærd lykkedes det den Oklahoma-baserede virksomhed at kæmpe sig helt frem i feltet af energiselskaber, der hoppede om bord, da skifereuforien ramte landet.
I løbet af 2012 og 2013 dukkede de første historier op, som beskyldte McClendon for at have indgået aftaler med konkurrerende virksomheder, der skulle sikre en lav lejepris på de mange områder i Midtvesten, man borede og ledte efter energiressourcerne. Samtidig stod det klart, at McClendon selv havde lånt op mod en milliard dollars af Cheseapeakes investorer uden at spørge om lov. I 2013 blev han sparket ud af den milliardforretning, han selv havde stiftet.
Anklagemyndigheden oplyste tirsdag, at man agtede at føre bevis for, at McClendon igennem en årrække havde forhandlet priserne ned på jordlejen en lang række steder i Oklohama takket være en aftale med en konkurrende virksomhed. Aubrey McClendon risikerede op til 10 års fængsel, hvis han blev fundet skyldig.
Samme aften frigav McClendon ifølge New York Times selv en pressemeddelelse, hvor han afviste beskyldningerne og kaldte dem »forkerte« og »uunderbyggede«.
I kølvandet på McClendons død har en række fremtrædende erhvervsfolk - ifølge Financial Times både venner og fjender - udtrykt deres medfølelse.
»Ingen er perfekte, men hans aftryk på den amerikanske energisektor vil vare længe,« siger en bekendt, T. Boone Pickens, en tidligere kollega og olielobbyist, til Financial Times.