Bedrageri-dom til kvindelig bedemand

Den 48-årige kvindelige bedemand i Nykøbing Sjælland snød flere efterladte samt et bilværksted for i alt 69.458 kroner.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hun var meget aktiv i det lokale kirkeliv og udførte tilsyneladende sit arbejde til ug.

Alligevel gik noget helt galt for en 48-årig kvindelig bedemand i Nykøbing Sjælland, skriver Holbæk Amts Venstreblad.

I 2008 og 2009 snød hun nemlig flere efterladte samt et bilværksted for i alt 69.458 kroner.

Det fastslog Retten i Holbæk mandag.

Læs også på evb.dk

Fra rocker til succesfuld bedemand

Bedemænd advarer mod døds-tyve

Kvinden blev ved en domsmandsret kendt skyldig i tre tilfælde at have beholdt de penge, som efterladte havde betalt kontant i Bindesbøll Begravelsesforretning, og hun forsøgte også at tørre en privat regning fra et bilværksted af på forretningen.

Det takserede retten til fire måneders betinget fængsel, 80 timers samfundstjeneste og en tilbagebetaling på 43.240 kroner til Bindesbøll Begravelsesforretning.

Den 48-årige tog sig betænkningstid med hensyn til eventuel anke.