Bayers opgør med fortiden

I en tid, hvor gamle industrikonglomerater er i stadig lavere kurs, kæmper den tyske kemi- og medicinalgigant Bayer en hård kamp for atter at blive moderne.

Industrigiganten Bayer er byens puls. Selskabets korsformede logo har en over 100-årig historie bag sig, og giganten forsøger nu at ruste sig til fremtidens udfordringer og krav.<br>Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
LEVERKUSEN

Bayers hjemby Leverkusen midt i Tysklands industrielle hovedpulsåre er et af de stadig sjældnere eksempler på et samfund, der lever og dør med byens dominerende arbejdsgiver. Det var Bayer, der for 100 år siden byggede byen.

Bayer ejer fodboldholdet Bayer Leverkusen og byens kor og symfoniorkester. Selv byens rensningsanlæg driver Bayer. Kemi- og medicinalkoncernens enorme industrikompleks i udkanten af byen, hvor 27.000 ansatte har deres gang i en labyrint af røde murstensbygninger bundet sammen af kulørte rør i stimer, er i sig selv et studie af en forgangen industriel æra. På kajen langs Rhinen har kranerne navne efter de gamle direktører og over det hele svæver det enorme gamle »Bayer Kreutz« - firmaets korsformede logo - i en underlig, anakronistisk lyskonstruktion udspændt mellem to tårnhøje pæle, spøgelsesagtigt over byen.

Men i en koncern og i et land, hvor forandringer ikke kommer let, har en særdeles nutidig recessionsvirkelighed tvunget den 140 år gamle gigant til at indhente nutiden med stormskridt. I endnu et eksempel på, hvordan tidens investeringsklima ikke ser med milde øjne på gamle industrikonglomerater med en uklar produktportefølje, kæmper Bayer sig i øjeblikket møjsommeligt ud af en af de værste kriser i selskabets historie, der på bare ét år reducerede aktiekursen med 75 procent. Men mens andre konglomerater i Europa - og efterhånden også i USA - har haft travlt med at skære koncernen ind til benet og frasælge alt, hvad der ikke kunne kaldes en absolut kerneaktivitet, insisterer Bayer på at komme ud på den anden side med sin mangesidede sjæl intakt.

Aktiviteter
En ulykke kommer sjældent alene, og Bayer har været under angreb fra mange sider. Til en start kunne aktieanalytikerne ikke lide Bayers forvirrende brede produktportefølje, der selv efter en slankekur i dag tæller alt fra potensmedikamenter over VM-fodbolde til det vandskyende gummi i Øresundsbroens cement. Det hjalp heller ikke, at alle aktiviteterne var rodet sammen i et virvar af divisioner med svært overskuelige forretningsområder, så få forstod, hvad der foregik.

Så er der Bayers smertensbarn, medicinalaktiviteterne. Som mange andre i branchen lider Bayer under mangel på innovation. Det kan tage et årti at udvikle et nyt medikament, og derfor er det afgørende, at forskningsafdelingens »pipeline« - »rørledning« - er fuld af lovende produkter, der løbende kan blive spyttet ud. På mellemlang sigt er Bayers pipeline foruroligende tom, mens et par lønsomme patenter er ved at udløbe.

Smertensbarn
»Det er specielt smertefuldt for mig, at det, som altid har været en af grundpillerne i Bayer, står i denne vanskelige situation,« sagde koncerndirektør Werner Wenning, da han for nylig præsenterede Bayers ikke specielt opløftende regnskab. »Vores strategiske mål nummer ét er udviklingen af vores medicinalforretning.«

Men den værste trussel kom, da Bayer i 2001 måtte trække det kolesterolbekæmpende medikament Baycol - i Europa kaldet Lipobay - tilbage efter alvorlige bivirkninger, der i USA har ført til retssager fra over 8.000 brugere. Det samlede erstatningskrav er så stort, at det truer hele koncernens økonomi - et faktum, der er let aflæseligt i selskabets aktiekurs.

Men måske er mildere vinde ved at blæse den mørke røg over Leverkusens industrianlæg væk. Til en start ser Werner Wenning indtil videre ud til at have held med sin omstrukturering af konglomeratet i fire let gennemskuelige »grupper«, som også analytikere kan forstå: Medicin, kemikalier, plastic og landbrugsbeskyttelsesprodukter (»crop science«). Omstruktureringen inkluderer også frasalg af perifære forretningsområder for fem milliarder dollar og store personalereduktioner. En ny opdeling af verden i regioner snarere end lande er i øvrigt inspireret af, hvad Bayers lokale folk i Norden gjorde.

»Bayer var lidt af det hele,« fortæller Bayers chef i Norden, Burkhard Leidemann. »Der var en fornemmelse af, at tingene var uklare. Men nu har Bayer frasolgt en masse ikke-kerneaktiviteter. Hvad folk ser nu er, at der er en sammenhængende strategi omkring kerneaktiviteterne.«

Enormt potentiale
Så er der medicinalgrenen. Her står og falder Bayers skæbne med et nyt potensmiddel af Viagra-skuffen, Levitra, der i disse dage bliver lanceret. Potentialet er enormt, for kun hver tiende mand med et stående problem bliver behandlet. Levitra er faktisk så lovende, at Viagra-producenten Pfizer har rejst copyright-sag mod Bayer.

Men det, der glæder Bayer-ledelsen mest, er formentlig dommene i to af de amerikanske Baycol-retssager, hvor juryen i begge tilfælde afgjorde, at Bayer havde handlet ansvarligt.

Noget tyder på, at analytikerne, som før ikke var Bayers gode venner, har noteret sig de nye tider. »Vi ser mulighed for en betydelig genopretning i markedet med en stærk (forbedring af regnskaberne) for 2004 i takt med at omstruktureringen skrider fremad og et cyklisk opsving kommer i gang. Vi mener, at dette langt fra er reflekteret i aktiepriserne,« skrev investeringsbanken Salomon Smith Barney for nylig. Bayer er ikke overraskende enig i den vurdering:

»I Bayers tilfælde er der et enormt gab mellem realiteterne og opfattelsen af realiteterne. Bayer har haft en masse negative nyheder. Vi har brug for at ændre opfattelsen, og derfor har vi brug for nogle positive nyheder. Succesfulde produktlanceringer er de bedste nyheder, man kan levere,« siger Leidemann.