Barske krav var rette vej frem

Grækenland vil få stor glæde af de reformer, der er gennemført de senere år.

Grækenland vil få stor glæde af de reformer, der er gennemført de senere år. Fold sammen
Læs mere
Foto: MARKO DJURICA

»Nej,« Grækenland har ikke fået en for barsk behandling af den særlige Trojka, der består af repræsentanter fra EU, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF), lyder det fra Mikkel Høegh, der er cheføkonom i tænketanken Europa.

De har ført en hård linje og presset stort på for at få gennemført reformer, som har hævet aldersgrænsen for at modtage folkepension, sænket mange pensioner, privatiseret statslige selskaber, øget en del skatter og gennemført store offentlige besparelser.

»Men det har ikke været for meget,« lyder det fra Mikkel Høegh. Han peger på, at den økonomiske udvikling i Grækenland ganske rigtigt er blevet markant værre end frygtet.

»Men det skyldes især, at resten af Europa også har været ramt af recession. Havde der været mere vækst, ville det hele have set meget bedre ud – også i Grækenland.«

Det har været en økonomisk gevinst af de helt store for Grækenland at komme med i EU og euroen, vurderer Mikkel Høegh.

Det har givet Grækenland en superlav rente nede på tysk niveau og store pengegaver fra EUs regionalfonde og landbrugsordninger.

Det har også givet Grækenland politisk indflydelse og adgang til EUs indre marked.

»På længere sigt er de reformer, som Grækenland er blevet presset til at gennemføre, også en kæmpe fordel. De var sandsynligvis aldrig blevet til noget, hvis der ikke havde været et stort pres på Grækenland.«

Mikkel Høegh anser det for at være »en yderst dårlig vej frem«, hvis Grækenland standser sine betalinger på statsgæld og ender i en form for statsbankerot.

»Det vil føre til dyb recession og forhindre Grækenland i at hente kapital på finansmarkedet i en længere periode,« siger han.

Der er også fare for, at andre sydeuropæiske lande med høj gæld også vil have deres gæld barberet ned, hvis Grækenland får held med at gå den vej.

»Samtidig vil man skabe det indtryk, at politikerne bare kan lade gælden løbe løbsk og så få den nedskrevet.

Det er ikke nogen god vej frem. Det vil være et klart signal til politikerne om, at de ikke behøver opføre sig ansvarligt, fordi gælden bliver eftergivet, bare den er stor nok. Det vil også værre svært at acceptere for Tyskland og andre lande, der har styr på økonomien.«

I stedet bør der forhandles en ny aftale med Grækenland, som giver dem længere tid til at betale gælden tilbage til en lavere rente, vurderer Mikkel Høegh. Han peger også på, at det meget hurtigt vil komme til at se bedre ud, hvis der igen kom økonomisk vækst i Grækenland, blandt andet som følge af de lave renter.

»Kommer væksten, vil budgetterne i Grækenland begynde at gå i plus igen. Det kan skabe plads til at lempe finanspolitikken og sætte mere skub i den svage efterspørgsel i den græske økonomi,« siger Mikkel Høegh

Grækenland har de senere år modtaget landbrugsstøtte og penge fra EUs strukturfonde for 2,9 procent af landets BNP. Det gør Grækenland til et af de 27 EU-lande, der modtager flest penge fra EUs fælles pengekasser.