Barbarisk kriger kan forgylde dansk venturefond

Et online-spil baseret på tegneseriefiguren "Conan the Barbarian" rammer hylderne til foråret. Dansk kapital bag spillet.

Et nyt onlinespil er på vej fra norske Funcom, der har danske Nordic Venture Partners i ejerkredsen. Tager spillerne godt i mod "Conan the Barbarian", som spillet hedder, vil det formodentlig forgylde ejerkredsen bag Funcom. Grafik: Funcom Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nordens største venturefond Nordic Venture Partners, der har danske ledelse og hovedsæde i København, er en af storaktionærerne i norske Funcom, der senest næste sommer sender online-spillet "Conan the Barbarian" på gaden. Tager folket godt i mod spillet vil indtjeningen i Funcom eksplodere, da de såkaldte MMOG-spil (Massive Multiplayer Online Games Red.), besidder et enormt indtjeningspotentiale.

Foruden Nordic Venture Partners er også Northzone, Tekno Invest og den norske Jepsen-familie storaktionærer i selskabet. Resten af aktierne er fordelt mellem investorer på den norske børs.

Nordic Venture Partners har skudt 35 mio. kr. ind for en pæn del af aktierne i Funcom. De aktier er siden hen blevet tre gange mere værd på den norske børs, bl.a. fordi spillet "Conan the Barbarian" har fået gode anmeldelser i en test.

Det er selvsagt umuligt at forudse, hvor mange penge der kan være i sådan et spil, men hvis man virkelig rammer plet, så kan det betyde en voldsom høj indtjening, der rækker flere år ud i fremtiden.

Sagen er nemlig, at det fungerer på den måde, at kunderne kan købe spillet på en cd eller en diskette i en butik, dernæst installerer man spillet på sin computer og får adgang til Conans virtuelle fantasiverden på nettet. Så kan man deltage i spillet i cirka en måned, hvorefter man skal betale cirka 100 kr. om måneden for at fortsætte i spillet. Kasseapparatet klinger, hvis tilpas mange kunder vælger at "kæmpe løs" i den virtuelle verden måned for måned.

Spillet er bygget op omkring tegneseriefiguren "Conan the Barbarian" - en barbarisk kriger i en fantasiverden fra middelalderen. I 1982 blev der lavet en spillefilm om Conan med en unge Arnold Schwarzenegger i hovedrollen.

Et af de mest succesrige online-spil er "World Of Warcraft", som Vivendi-datterselskabet Blizard årligt tjener cirka 2 mia. kr. på.