Bankkunder er for dovne

Konkurrencestyrelsen finder, at en skarpere konkurrence ville klæde finanssektoren. Men professor Michael Møller tror ikke, kunderne ville gøre brug af den. Forsikring og bank interesserer ikke forbrugerne ret meget.

Det kan godt være, at konkurrencen mellem bankerne kunne være større. Og gennemsigtigheden kunne måske også blive bedre. Men hvis man tror, at forbrugerne ville bruge oplysningerne og de lavere priser til at skifte bank eller forsikringsselskab, så tager man nok fejl.

Det vurderer professor Michael Møller fra Handelshøjskolen i København. Han har i mange år fulgt finanssektoren og har andre bekymringer.

»Jeg tror, konkurrencen fungerer langt fra perfekt. Men grundlæggende er det et problem, at finansiering og forsikring er et lavinteresseområde hos folk. Ligegyldigt hvor meget information du hælder i hovederne på dem, så gider de ikke - de tager den nærmeste, den deres far havde eller noget andet,« siger Michael Møller.

Han tvivler også på, at det for ret mange forbrugere kan svare sig at skifte bank, hvis man tager besværet i betragtning, bl.a. fordi den nye bankrådgiver ikke kender kunden og derfor vil være lidt mere tilbageholdende med f.eks. en midlertidig overtrukket kassekredit.

Michael Møllers kommentar falder i forbindelse med Konkurrencestyrelsens redegørelse om konkurrencen i bl.a. den finansielle sektor. Han sætter ikke spørgsmålstegn ved redegørelsens lødighed - det er kompetent arbejde, vurderer han. Men han er uenig i konsekvenserne af den måske manglende konkurrence.

Styrelsen vurderer, at forbrugerne ville have glæde af mere konkurrence både på bank-, forsikrings- og realkreditområdet.

Den peger på for lidt gennemsigtighed på markedet, at der er tegn på, at selskaberne tjener for godt, og at det er for svært for udenlandske konkurrenter at komme ind på markederne på grund af forskellige barrierer.

»Jeg tror ikke, barrierer er noget problem. Problemet er snarere, at det tilsyneladende er svært at tjene penge for bankerne. Den letteste måde at se det på er ved at kigge på bankaktierne på Københavns Fondsbørs. De handles alle under den indre værdi - bankerne vurderes altså at være mere værd døde end levende,« siger Michael Møller.

Han henviser til, at mange af de mindre bankaktier på børsen er prissat så lavt, at investorerne ikke engang vil betale en krone for hver krone, der ligger i bankens egenkapital.

Han peger også på, at det ikke er så afgørende, om folk skal betale lidt mere eller mindre for at handle aktier. Hvis folk er fornuftige, handler de kun sjældent, og så betyder prisen ikke så meget.

Kontorchef Hans Kierkegaard fra Konkurrencestyrelsen holder dog fast i, at bl.a. en større gennemsigtighed ville være til gavn for forbrugerne.

»Det er rigtigt, at det ikke er de mest bevægelige markeder. Men det kan jo gøre behovet for gennemsigtighed større og gøre det nødvendigt med en diskussion af den manglende mobilitet,« siger Hans Kierkegaard.

Alle de tre brancheorganisationer for hhv. bank, forsikring og realkredit er ikke overraskende uenige i, at konkurrencen på deres markeder er for lille.

De sætter i øvrigt alle tre spørgsmålstegn ved nogle af redegørelsens analyser.

Direktør Steen Leth Jeppesen fra Forsikring & Pension er så utilfreds, at han har rettet henvendelse til den ansvarlige minister, økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen.

»Vi har skrevet til ham, fordi vi mener, at styrelsens konklusion om, at danske forsikringer er dyrere end i andre lande, er forkert. De sætter præmieindtægterne i forhold til indbyggertallet, men velhavende lande bruger jo i sagens natur flere penge på forsikringer. Og sammenligner du i stedet præmieindtægterne med bruttonationalproduktet, er vi ikke dyrere. Derfor har vi skrevet et langt brev til ministeren, og så må det være op til ham at reagere,« siger Steen Leth Jeppesen.