Vagtfolk skal forhindre flere bankrøverier i en århusiansk bankfilial.

Men den øvrige bankbranche er ikke udelt begejstret over, at Danske Banks afdeling i Brabrand har skærpet indsatsen over for bankrøvere ved at hyre Dansikring til at bevogte banken i åbningstiden.

Nogle frygter, at Danske Banks skridt kan optrappe volden i forbindelse med bankrøverier - og formentlig blot vil flytte røverierne til andre banker i nabolaget.

Bankernes brancheforening, Finansrådet, vil ikke anbefale private vagtværn til bankerne. I bedste fald flytter det røverierne til andre banker. Men det kan også føre til, at der bliver taget hårdere fat af bankrøvere, mener kontorchef i rådet Niels Lyngkjær.

»Det er ikke en del af vores anbefaling. Det kan være, at de sølle skrog holder sig væk fra banker med vagtpersonale - men de finder formentlig bare en anden bank. Derimod vil de hårde drenge ikke holde sig tilbage for en ubevæbnet vagtmand, og det kan altså optrappe volden,« siger Niels Lyngkjær, der sidder i Finansrådets sikringsudvalg.

»I Danmark dyrker vi de åbne døres princip. Det betyder, at kunderne skal kunne gå ind og ud ad banken ganske frit og ubesværet. Andre landes bankvæsen bruger allerede vagter og låste døre, men det ligger altså ikke til den danske mentalitet. Det passer heller ikke til kriminalitetens grovhed, der ikke helt kan sammenlignes med andre landes,« siger Niels Lyngkjær.

Her i landet har de almindelige sikkerhedstiltag været videokameraer og røde farvepatroner. Mens enkelte banker har eksperimenteret med låste døre. Men en skærpet sikkerhed vil ifølge Niels Lyngkjær kun føre til grovere røverier.

Heller ikke de ansattes forbund Finansforbundet, er begejstret for Danske Banks nye våben i kampen mod bankrøverne.

»Denne form for overvågning kan kun accepteres i ekstreme situationer, fordi det kan være med til at optrappe volden i bankerne. Men jeg må slå fast, at Finansforbundet bestemt ikke mener, at det er en særlig god idé, siger forbundets næstformand,« Inge Withen Nielsen.

I Dansikring, der varetager opgaven i Brabrand, håber chefkonsulent Johnny Steinbrenner da heller ikke, at sikkerhedsbranchen står over for et nyt guldrandet fænomen.

»Samfundet udvikler sig hele tiden. Der sker også noget på bankområdet, hvor grænserne flyttes. Men jeg mener ikke, vagter i bankerne er et dansk fænomen. Og jeg håber bestemt ikke, at det bliver et marked,« siger Johnny Steinbrenner.

Men branchen bakker dog alligevel op omkring Danske Banks tiltag, fordi det private vagtværn vil være en psykisk hjælp for ansatte og kunder efter gentagne røverier og indbrud.

»Der er jo også tale om enkeltstående form for krisehjælp til de ansatte i banken,« lover sikkerhedskonsulent i Danske Bank, Flemming Lenzing Andersen, der erkender, at det er et brud med almindelig bankpraksis i Danmark.

»Vi vil skabe tryghed i vores afdelinger, men ikke et nyt Fort Knox. Sådan bliver det heller ikke i Brabrand. Der bliver ikke tale om bevæbnede vagter. Men de er synlige, og dermed tager vi hensyn til kundernes og de ansattes tryghed,« siger Flemming Lenzing Andersen.

Danske Bank filialen i Brabrand har været udsat for fire røverier siden 1996. Derudover har den været mål for flere indbrud og indbrudsforsøg, og bankpersonalet er flere gange blevet truet af kriminelle. Selv om også andre Danske Bank filialer i landet har været hårdt ramt af røverier i de seneste år, afviser Flemming Lenzing Andersen, at der er planer om at opstille faste vagter foran andre filialer. Ordningen i Brabrand er da også kun et forsøg, der skal vurderes af Danske Banks ledelse undervejs.

Politiet og de danske pengeinstitutter diskuterer banksikkerhed i et kontaktudvalg, hvor vicepolitidirektør i København Arne Stevns er formand, og han har fuld forståelse for, at nogle banker vælger ekstra sikkerhedsforanstaltninger som dem i Danske Bank i Brabrand.

Ritzau