Bank of England i retten

For første gang i sin 300-årige historie er den britiske nationalbank blevet sagsøgt. Sagen er en udløber af BCCIs kolaps i 1991.

LONDON: Kreditorerne efter den krakkede britiske bank BCCI har slæbt selveste den britiske Bank of England i højesteret. De anklager 22 navngivne medarbejdere for grov forsømmelse, fordi de ikke i tide greb ind over for ledelsen af BCCI.

Bank of Credit and Commerce International i 1991 krakkede og efterlod kreditorerne med et tab på mere end ti mia. britiske pund. Forinden havde banken været under voldsom anklage for at være involveret i bl.a. våbenhandel med arabiske lande, sydamerikanske narkokarteller og hvidvask af penge.

Banken var registreret i Luxembourg, hvor bankreglerne ikke er så stive som i det meste af Europa, men hovedkontoret var i London. Dermed hørte ansvaret for at overvåge bankens forretninger ind under den britiske nationalbank.

Men den opgave udførte banken, ifølge revisionsfirmaet Deloitte Touche Tohmatsu så dårligt, at de kan anklages for embedsmisbrug. Anklagen, der indbefatter 22 navngivne embedsmænd i banken, er blevet så hård, fordi nationalbanken ifølge britisk lovgivning er immun overfor retsforfølgelse når det gælder simpel forsømmelse. Men her er der tale grov forsømmelse, mener kreditorerne.

Banken havde alle muligheder for at gribe ind over for BCCI. Men ingen i banken ville vide, hvor galt det stod fat med den pakistanskejede bank, der i sin storhedstid havde 14.000 ansatte i 73 forskellige lande. I stedet vendte adskillige bankansatte det blinde øje til en stribe af uregelmæssigheder og lod BCCI fortsætte sine tvivlsomme forretninger.

Det er hovedtrækkene i den anklage, som det ventes at tage to måneder bare at fremlægge. Sagen ventes i alt at tage omkring to år og involverer 300.000 dokumenter med beviser for, hvordan nationalbanken behandlede det ømtålelige problem BCCI i årene 1980-91 frem til bankens endelige kollaps.

Allerede året efter bankens endelig blev der foretaget en kulegravning af nationalbankens opførsel, men dengang konkluderede en dommer, at det ganske vist var Bank of England, der måtte bære en del af ansvaret, men at det i det store og hele skyldtes »dårlig intern kommunikation«.

Men kreditorerne har sat spørgsmålstegn ved den afgørelse blandt andet med henvisning til at Bank of England ikke udleverede alle sine papirer til undersøgelsen.

Får kreditorerne medhold, kan banken risikere at skulle betale en erstatning på omkring en milliard pund og samtidig få et ordentligt hak i sin internationale anseelse.