Bank-boss i fedtefadet efter skatteskandale

Schweiziske bankkonti, et Panama-skuffeselskab og et dårligt regnskab har bragt Stuart Gulliver i søgelyset som chef for verdens næststørste bank, HSBC.

Stuart Gulliver, topchef i storbanken HSBC, var i denne uge til høring i det britiske parlament for at forklare om en skandale med schweiziske bankkonti. Foto: Reuters
Læs mere
Fold sammen

»Det er mig, der har ansvaret for at rydde op i det her.«

Stuart Gulliver erkender, at der er en større rengøringsopgave i HSBC.

»Verdens lokale bank«, som den globale finanskæmpe ynder at kalde sig, er ramlet ind i flere skandaler, siden Gulliver overtog styringen i 2011. Og endnu én ruller nu for fulde gardiner hen over mediernes forsider.

På overfladen er det en sag om, at HSBC i perioden 2005-2007 hjalp britiske statsborgere med at unddrage sig skat via bankkonti i sin schweiziske afdeling. Det har man forlængst ryddet op i, forsikrer Stuart Gulliver.

Men oven i det har opmærksomheden flyttet sig over på Gulliver selv, der i en periode også benyttede sig af en schweizisk konto samt et skuffeselskab indregisteret i Panama. Ifølge Gulliver blev det dog ikke brugt til skattetænkning, men udelukkende til at holde hans daværende bonusbetalinger fortrolige. Det var der såmænd flere af hans kolleger, der dengang gjorde. Al skat blev betalt, og kontoen opgivet til det britiske skattevæsen, lyder den videre forklaring. Og kontoen eksisterer i øvrigt ikke længere.

Men skandalen kommer i kølvandet på andre sager om uetisk salg af forsikringsprodukter, rentemanipulation, valutamanipulation og hvidvask af penge i Latinamerika.

Forleden måtte både Stuart Gulliver og hans bestyrelsesformand stå skoleret for det britiske parlament for at forklare sig. I den forløbne uge landede så også et mildt sagt elendigt regnskab, som gør bankens 150-års jubilæum til alt andet end en glædelig begivenhed.

Lokal bank med 257.000 ansatte

Sagerne og det seneste regnskab åbenbarer, hvad Stuart Gulliver allerede et par måneder efter sin tiltræden erklærede sig fuldt bevidst om. Over for tidsskriftet The Economist forklarede han, hvorfor »verdens lokale bank« har været et farligt slogan, fordi det skabte en myte om HSBC – med omkring 6.100 afdelinger i 73 forskellige lande – som en globalt integreret bank.

»Det skabte en illusion om en sammenhængende kultur. I virkeligheden er der mange kulturer i HSBC, og på en måde skabte sloganet lidt en sovepude, som nok forskubbede behovet for at fastlægge et fælles sæt kulturelle værdier.«

Sloganet var endt med at blive en strategi i sig selv, og HSBC forvoksede sig. Sagt på en anden måde: Da Stuart Gulliver i 1980 blev ansat i banken, havde den 35.000 ansatte. På højden i 2007 var tallet næsten tidoblet til 330.000 ansatte. Siden har Stuart Gulliver luget ud og forenklet, så der ved seneste optælling var 257.000 medarbejdere.

Eller som han forleden forklarede i parlamentet: »Jeg kan umuligt vide, hvad alle medarbejdere til enhver tid foretager sig.«

Det var i øvrigt lidt af et tilfælde, der førte til, at Stuart Gulliver endte med at tilbringe hele sin karriere i Hong Kong and Shanghai Banking Corporation, som HSBC oprindeligt blev grundlagt som tilbage i 1865 med base i Hong Kong.

Oprindelig læste han jura og ville have været advokat. Men han fattedes penge. Til en reception stødte han på en tidligere HSBC-ansat, som opfordrede ham til at søge ind på bankens internationale ledelsesprogram og blive udstationeret. Og da han holdt af at rejse, var det så det.

I næsten alle de 35 år, der siden er gået, har han betragtet Hong Kong som sit hjem, og han har udtalt, at når han engang går på pension – som 80-årig – er det her, han vil dø. Indtil da betaler han skat både i Hong Kong og i Storbritannien, hvor HSBC har haft officielt hovedsæde siden 1993.

Moralsk og hæderligt

Hong Kong-forbindelsen er væsentlig, fordi Asien er det historiske hjerte i HSBC, men også fordi Stuart Gulliver lærte meget af Asiens finanskrise i 1990erne og angiveligt spillede en fremtrædende rolle i at få HSBC rimeligt helskindet gennem den globale finanskrise, der stadig giver efterdønninger. Hans styrke har været at begrænse risici, ikke at løbe dem.

Det store spørgsmål er, om HSBC passer til beskrivelsen af en bank, som er for stor til at styre. I 2011 spåede The Economist, at Stuart Gulliver formentlig ville blive den sidste HSBC-chef, der ville få mulighed for at følge konceptet om »en globalt integreret bank«

Samme år forklarede Stuart Gulliver i et interview med Financial Times, hvad han så som et af sine vigtigste succesparametre:

»At vi opfattes som et moralsk og hæderligt firma. Jeg håber at aflevere banken med uplettet eller endda styrket omdømme, når jeg når slutningen af min ledelsesperiode.«