Banestyrelsen går i offensiven i udlandet

Allerede nu har Banestyrelsens avancerede maskine til vedligeholdelse af skinner været et par gange i Tyskland - og ifølge

Jesper Toft, direktør for Banestyrelsens servicedivision, vil denne opgave blive intensiveret fremover.


- Vi har vundet

godt halvdelen af alle udbud indenfor jernbaneteknik, hvilket ud over vedligeholdelse bl.a. vil sige fornyelser og skinner, og da

al konkurrence ikke foregår herhjemme, må vi videreudvikle vores service, siger Jesper Toft.


Af Banestyrelsens omsætning

kommer godt en tredjedel fra jernbaneteknik. Projekterne, der bydes på, ligger på op mod 50 mio. kr. pr. projekt. Opgaver

i denne størrelse bydes der på 10-20 gange om året. Projekter på 10 mill. kr. er man med til at byde på

én gang om ugen.



Kun to i Europa

- Vores maskine til skinnevedligeholdelse er der kun to af i Europa. Vores plus

én i Frankrig. Derfor har vi mange henvendelser - bl.a. skal alle skinner efter 10 års snart udskiftes. Men vi kan ikke

undvære maskinen i det år, det tager at foretage arbejdet. Det er trods alt statens maskine, siger Jesper Toft.


Går

det helt galt med at vinde udbudsrunderne, er vinderne efter loven nødt til at overtage medarbejderne. Og Banestyrelsen har

som tidligere del af DSB ikke været vant til at deltage i udbudsrunder.


- Vi investerer ofte flere hundrede tusinde kroner

på at være med i en udbudsrunde, og der er så vidt jeg ved ingen skoler, hvor man lærer at give et bud i en

licitation, siger Jesper Toft.


Vinder Banestyrelsen ikke halvdelen af udbudsrunderne på hjemmebane, bliver det svært

at bevare funktionen.



Det første land- Men Danmark var faktisk det første land i Europa, der fik knowhow

på skinnevedligeholdelse tilbage i 50''''''''''''''''erne og 60''''''''''''''''erne. Tjener vi ikke nok, bliver det svært at finansiere næste

generation af vores maskine til skinnevedligeholdelse, om måske 10 år, siger adm. direktør Jens Andersen, Banestyrelsen.


Ét

er sikkert. Det, der ikke kan betale sig selv at arbejde med, skal købes udefra. Således er det Banestyrelsens svenske

pendant, Banverket, der stiller med en maskine til at lægge spor.


- En ny vedligeholdelses-maskine er så avanceret,

at den faktisk kræver halvt så mange folk til at betjene den i forhold til for tre år siden og for at holde trit

med konkurrenterne, er vores afskrivningskalkulationer barskere end de andres, siger Jens Andersen.


Alle Banestyrelsens projekter

har ikke været lige vellykkede. Der har været forsinkelser omkring arbejder til S-banen, og man har ikke fået afleveret

projekter til omegnskommuner - bl.a. i forbindelse med udvidelsen til dobbelt spor på banen til Frerikssund, som åbner

14. september. Men man er klar til tiden med projektet, der løber op i godt én mia. kr. - inklusive diverse ekstrabevillinger

undervejs.