Ballerup-selskab hoppede på snedigt svindelnummer – overførte 14 millioner kroner til konto i Hongkong

Med en spektakulær dækhistorie er det lykkedes svindlere at lokke et stort millionbeløb ud af den danske virksomhed LumaSense Technologies. Den pinlige sag har efterfølgende ført til bortvisning af den chef, som overførte de mange penge.

LumaSense Technologies i Ballerup, der producerer og sælger udstyr til gasmålere, blev sidste efterår taget grueligt ved næsen af en eller flere svindlere. Sagen blev meldt til politiet, men den er siden blevet opgivet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mens resten af landet sidste forår havde fokus stift rettet mod den truende coronavirus, udspillede et sandt drama sig hos virksomheden LumaSense Technologies i Ballerup.

For her blev en mangeårig og betroet chef pludselig smidt på porten.

Bortvist. Uden løn. Og med en trussel om en retssag hængende over hovedet.

Årsagen? Vedkommende var kort forinden blev lokket af udspekulerede svindlere til at overføre omkring 14 millioner kroner til en bankkonto i Hongkong.

Og det var arbejdsgiveren bestemt ikke imponeret over.

»Som du sikkert forstår, er vores tro på og tillid til dine evner som leder af LumaSense Technologies fuldstændig forsvundet. (...) Som et resultat af dette har vi besluttet at bortvise dig med øjeblikkelig virkning. Betaling af din løn og andre goder vil ophøre øjeblikkeligt,« lød begrundelsen i det følgende bortvisningsbrev.

Brevet og hele forløbet er beskrevet i en dom, som i sidste uge blev afsagt i Sø- og Handelsretten.

Den vender vi tilbage til.

Måtte ikke sige noget

Først skal vi se på, hvordan i alverden det kan gå til, at en erfaren chef i en dansk virksomhed bliver lokket til at sende 14 millioner kroner til en konto på den anden side af jorden.

Metoden kaldes ceo-fraud – eller direktørsvindel – og den er blevet så udbredt, at Politiets Landsdækkende Center for It-relateret økonomisk Kriminalitet (LCIK) tidligere i år udsendte en advarsel til landets virksomheder om det, man kaldte »en ny form for svindel«.

»Vi ser flere forskellige former for ceo-fraud,« siger Anders-Emil Nøhr Kelbæk, sektionsleder i LCIK.

Han forklarer, at politiet blandt andet har set svindlere udgive sig for at være en direktør, der så lokker sine ansatte til at købe gavekort eller lignende.

»I andre tilfælde får bogholderen i en virksomhed mails fra folk, der både udgiver sig for at være chefen og for eksempel en ekstern konsulent. Og så bliver der ellers lagt et tungt krydspres på den her bogholder, som får besked på, at det virkelig haster med at overføre nogle penge. Den slags kan godt få nogle til at give efter,« siger politichefen.

I den konkrete sag begyndte svindlen med, at LumaSense Technologies blev kontaktet af to personer: Den ene udgav sig for at være den øverste direktør i den globale koncern Advanced Energy, som siden 2018 har ejet det danske selskab.

Den anden hævdede at være en navngiven partner hos rådgivningskoncernen KPMG i Schweiz.

De to – der senere er blevet beskrevet som »bryske, krævende og venligt manipulerende« – fortalte, at en stor og tophemmelig transaktion var undervejs.

Opkaldene endte hos en rutineret chef i LumaSense Technologies, som fik streng besked om ikke at sige noget om det videre forløb til nogen.

Vedkommende blev sågar bedt om at underskrive en fortrolighedsaftale og sendte i den forbindelse en kopi af sit kørekort til den påståede partner i KPMG.

Og der var en grund til, at netop LumaSense Technologies var blevet kontaktet. Selskabet i Ballerup skulle nemlig bidrage med penge til de amerikanske ejeres store transaktion, fik den danske chef at vide.

Allerede dagen efter modtog vedkommende en faktura på 986.000 euro svarende til 7,3 millioner kroner, der skulle sendes til en konto i Hongkong.

Blot 53 minutter senere blev pengene overført.

Herefter fulgte en stor mængde korrespondance mellem den danske chef og den påståede partner i KPMG. Og et par dage senere modtog LumaSense Technologies en ny faktura på 900.000 euro svarende til 6,7 millioner kroner.

De penge blev også betalt hurtigt, og så havde det danske selskab altså overført i alt 14 millioner kroner til kontoen i Hongkong.

Den påståede partner i KPMG og topdirektøren i USA fortalte herefter chefen i LumaSense Technologies, at vedkommende den følgende fredag ville blive klogere på, hvad det hele handlede om.

Pludselig var der stille

Da dagen oprandt, kom der dog ikke en lyd fra de to.

Den danske chef ringede derfor gentagne gange til KPMG i Schweiz for at få fat på partneren, men uden held. Til sidst måtte chefen bede en receptionist i KPMG om at tjekke den mailadresse, der var blevet skrevet fra.

Tilbagemeldingen var, at mailadressen var falsk.

Herefter gik det op for den danske chef, at der var svindlere på spil, og vedkommende alarmerede straks sine overordnede i Tyskland og USA.

Fra hovedkontoret i USA blev der gjort forsøg på at inddrive pengene, men da var det allerede for sent.

Få dage senere blev den danske chef indkaldt til et møde med sine overordnede og modtog en øjeblikkelig bortvisning.

»Vi forbeholder os retten til at rejse et krav mod dig om kompensation for det tab, som LumaSense Technologies har lidt som resultat af overførslerne, hvis det ikke lykkes at inddrive pengene via politiet eller banksystemerne,« lød beskeden fra arbejdsgiveren, som også stoppede alle lønoverførsler.

Familien Sunddal, der står bag restaurantkæden Flammen, er tidligere blevet udsat for ceo-fraud. I det tilfælde fik svindlere indsat en ny direktør i selskabet bag Flammen, som forsøgte at sælge falske fakturaer og lease produkter fra Apple. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR-foto.

Oprejsning i retten

Men den bortviste chef var ikke tilfreds med den behandling.

I stedet indbragte vedkommende sagen for retten og krævede 1,4 millioner kroner af LumaSense Technologies for uberettiget bortvisning og manglende betaling af løn under opsigelsesperioden.

I retten har den bortviste chef forsvaret sig med, at bedrageriet var »meget professionelt«, og at vedkommende for eksempel havde været helt overbevist om, at det virkelig var den amerikanske topdirektør, som havde været i telefonen.

Chefen hævdede desuden at have undersøgt, at der var en partner hos KPMG i Schweiz med det navn, som var blevet opgivet i de mange mails og opkald. Og at opkaldene kom fra et schweizisk nummer, samt at kontoen i Hongkong rent faktisk tilhørte et selskab, der eksisterede i virkeligheden.

På den anden side hævdede LumaSense Technologies' repræsentanter i retten, at bortvisningen var berettiget, fordi den tidligere chef havde handlet »groft uagtsomt«.

»Der var adskillige åbenbare, objektive omstændigheder, som helt klart og utvetydigt burde have vækket mistanke,« lød virksomhedens begrundelse.

Mandag i sidste uge afsagde Sø- og Handelsretten dom i sagen.

Og den tidligere chef fik medhold i, at bortvisningen ikke var berettiget.

»Retten finder, at den omhandlede ceo-fraud blev udført særdeles professionelt og var meget svær at gennemskue selv for en erfaren og agtpågivende person,« lød det i dommen.

Den bortviste chef var derfor berettiget til en erstatning på ca. 500.000 kroner.

Men vedkommende fik dog ikke fuldt medhold. I dommen fremgår det således, at LumaSense Technologies var berettiget til at opsige sin tidligere chef, som ifølge retten ikke »udviste den fornødne agtpågivenhed«, da pengene blev overført til svindlerne.

Sagen har ramt LumaSense Technologies hårdt.

For få måneder siden fremlagde virksomheden sit årsregnskab for 2020 med et underskud på 13,5 millioner kroner, der udelukkende skyldtes svindelsagen. Samtidig fremgik det, at pengene endnu ikke er blevet fundet og inddrevet.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra selskabet i Ballerup eller den amerikanske ejer, Advanced Energy.

Den bortviste chef har ikke ønsket at udtale sig om sagen.

LumaSense Technologies meldte i foråret 2020 sagen til politiet, men ifølge dokumenter fra Sø- og Handelsretten er sagen siden blevet opgivet.