Ballade om fiskeri låser EU-udspil

Om ikke andet har den seneste måneds ballade om EU-Kommissionens forslag til en ny fælles fiskeripolitik i Europa og ikke mindst anklagerne om at ligge under for pres fra Spanien efter fyringen af den danske topembedsmand Steffen Smidt nærmest gjort det umuligt for EU-Kommissionen at ændre i det oprindelige udspil forud for dagens forventede offentliggørelse.

BRUXELLES

Når den østrigske landbrugskommissær Franz Fischler med fuldskægget og det lidt firkantede udseende efter formiddagens møde i EU-Kommissionens - formentlig - fremlægger sit efterhånden længe ventede forslag til en europæisk fiskerireform, vil opmærksomheden ikke kun koncentrere sig om de - formentlig - drastiske beskæringer af fiskeflådernes størrelse og økonomiske støtteordninger.

Efter EU-Kommissionens kollektive og gentagne udsættelser af reformens præsentation samt den noget pludselige forflyttelse af generaldirektøren for EUs fiskeridirektorat, danskeren Steffen Smidt, vil den præcise udformning og de detaljerede planer for en ny fælles fiskeripolitik i Europa blive nærlæst med lup i ikke så få hovedstæder efter selv de mindste og mikroskopiske spor på enten små eller store ændringer og indrømmelser specielt i retning af spanske interesser.

Således har EU-Kommissionens forslag til en fiskerireform, der efter planen skal forhandles på plads af den danske fødevareminister Marian Fischer Boel under det kommende EU-formandskab, for længst forvandlet sig til en sag med større politisk rækkevidde end lige fisk og fiskere.

Uskønt forløb

Forud er gået et snirklet og temmelig uskønt forløb med mystiske telefonsamtaler mellem selveste kommissionsformand Romano Prodi og den spanske premierminister José Maria Aznar, ligesom også Spaniens eneste EU-kommissær Loyola de Palacio med dagligt ansvar for transport og energi har ageret endog særdeles aktivt i kulissen i Bruxelles og blandt andet forfattet en særlig intern skrivelse om netop forholdene for spanske fiskere.

Især i Europa-Parlamentet har konspirationsteorierne den seneste tid haft nærmest frit løb, men den folkevalgte forsamlings høring af både den ansvarlige EU-kommissær Franz Fischler samt også den britiske personalekommissær Neil Kinnock så sent som i sidste uger endte alligevel som lidt af en fuser uden de store afsløringer.

Begge EU-kommissærer gentog på skift remsen om, at forflyttelsen af Steffen Smidt og udskydelsen af reformen, som den danske topembedsmand om nogen havde været chefarkitekten på, ikke havde noget som helst med hinanden at gøre. Og desuden at alle selv ville kunne forsikre sig om det faktum, når udspillet omsider bliver fremlagt.

Selv om flere danske parlamentarikere stadig forsøger at stable en mere officiel undersøgelse af hele den spegede sag på benene, har den seneste måneds ballade om forslaget til ny fælles fiskeripolitik og de højlydte protester også fra den danske regering således gjort det nærmest umuligt for EU-Kommissionen at ændre i sit oprindelige forslag forud for dagens forventede offentliggørelse.

Overskrifterne for den nye europæiske fiskeripolitik vil derfor med stor sikkerhed være at formindske fiskeflådernes overkapacitet gennem såkaldt ophugningsstøtte og sikre en bæredygtig udnyttelse af de eksisterende fiskebestande. Hertil kommer en mere effektiv og ensartet kontrol i Den Europæiske Union med alt fra kvoter til maskestørrelser.

Fiskeriets venner

Netop for Spanien, der med 60.000 fiskere modtager omkring halvdelen af EUs årlige milliardstøtte, vil en beskæring på formentligt helt op til 40 procent komme til at gøre rigtig ondt.

Derfor har den spanske regering da også længe lobbyet ihærdigt for øget adgang for deres fiskere i fremmede farvande - i den forbindelse er der i øvrigt ikke bare bud efter de danske Nordsøfangster, men også fangsterne i Kattegat og Østersøen.

Sammen med Portugal, Frankrig, Italien, Grækenland og Irland har Spanien dannet en slags strategisk alliance - fiskeriets venner, kaldes foreningen - for at beskytte deres nationale interesser.

Derimod får den danske regering som kommende formand mere end almindelig svært ved at forsvare Danmarks store fiskerierhverv i de forestående forhandlinger, der allerede er udråbt som et opgør mellem Nord- og Sydeuropa. Simpelthen fordi mulighederne som formandsland for at udøve positiv særbehandling til sig selv vil være begrænsede i kampen for at opnå de nødvendige kompromiser og en aftale hevet hjem.