Axcel-selskab køber konkurrent for 1,1 mia. kr.

Danskejet selskab køber konkurrent. Pris: 1.100.000.000 kroner. Danske Carsten Kundsen skal stå i spidsen for it-virksomheden efter fusionen.

Et af den danskejede kapitalfond Axcels belgiske selskaber har haft den store pengepung fremme og køber ind for 1,1 milliard kroner. Esko er et af Axcels selskaber og køber det belgiske firma it-firma Artwork Systems 1,1 milliarder kroner. Den nye virksomhed ventes at omsætte for over 1,3 milliarder kroner årligt og være arbejdsplads for omkring 1000 medarbejdere. Esko har hovedkvarter i Gent i Belgien og både udvikler og sælger soft-, hardware- og serviceløsninger til emballageindustrien. Esko omsatte i 2006 for 950 millioner kroner. Carsten Knudsen har stået i spidsen for Esko og vil også være administrerende direktør for det nye selskab.

- Kombinationen af Esko og Artwork System er en afgørende milepæl i konsolideringen af leverandører til trykke- og udgivelsesindustrien, udtaler han i en pressemeddelelse.

/ritzau/