ATP tilbyder finansiering af baner og veje

Hvordan kan pensionsopsparingen blive investeret i infrastrukturen?

ATP har i år investeret 500 mio. dollars i en udenlandsk infrastrukturfond, og ATP er også villig til at investere pensionsopsparing i den danske infrastruktur. Det kan for eksempel være en modernisering af jernbanenettet eller en udbygning af vejnettet.

Hvordan kan pensionsopsparingen blive investeret i infrastrukturen? Svaret er OPP, som er en forkortelse for "Offentligt Privat Partnerskab". Ved et OPP påtager et privat konsortium sig at projektopføre, drive og vedligeholde et byggeri eller et anlæg for det offentlige.

Det private konsortium bliver betalt for de ydelser, som bygningen eller anlægget leverer i kontraktperioden. Værdien af de leverede ydelser er summen af udgifterne til opførelsen af bygningen eller anlægget samt udgifterne til den efterfølgende drift og vedligeholdelse i kontraktperioden. Efter periodens udløb, som typisk er 20 til 30 år, vil bygningen eller anlægget blive overdraget til det offentlige.

Det private konsortium bliver finansieret ved egenkapitalindskud fra de bygge- og anlægsvirksomheder, som opfører bygningen eller anlægget, og fra de servicevirksomheder, der står for den efterfølgende drift og vedligeholdelse, samt fra finansielle investorer. Og det er her, at ATP og de andre danske pensionsselskaber kan få mulighed for at investere en del af kundernes pensionsopsparing. Det forudsætter naturligvis, at betalingerne for de leverede ydelser er så store, at disse betalinger kan forrente den investerede pensionsopsparing.

Ved et OPP-projekt er det muligt at opnå en mere omkostningseffektiv løsning i forhold til den traditionelle organisering af et projekt. Det skyldes, at i et OPP-projekt skal det offentlige kun stille krav til, hvad der skal leveres og ikke hvordan, der skal leveres.

Herved bliver det offentlige fritaget for en række risici, mens deltagerne i det private konsortium får innovation i løsningen af de mange forskellige opgaver i det samlede projekt. Sagt på en anden måde er princippet i et OPP, at projektets risici bliver placeret hos den part, der har de bedste kompetencer til at varetage de pågældende risici.

Det private konsortium får også incitament til at optimere totaløkonomien ved f.eks. et lidt dyrere byggeri end sædvanligt, hvis det til gengæld medfører besparelser ved drift og vedligeholdelse. Det offentlig får dermed en billigere løsning i forhold til den traditionelle organisering af et projekt.

Ved et OPP-projekt, der som nævnt omfatter projektering og opførelse samt den efterfølgende drift og vedligeholdelse over en lang tidshorisont, bliver transaktionsomkostningerne, det vil sige omkostningerne til kontraktforhandlinger og kontrolforanstaltninger, større end ved et traditionelt projekt. Det medfører, at OPP-projektet skal have en vis størrelse, før effektivitetsgevinsterne kan opveje transaktionsomkostninger. OPP er derfor kun relevant ved opførelse af store bygge- og anlægsprojekter på over 100 mio. kr.

I Danmark er OPP-modellen indtil nu kun anvendt ved byggereti af Trehøje Skole. OPP vil også blive taget i brug ved opførelsen af det nye Rigsarkiv, og der er også planer om at anvende OPP i en eller anden form ved anlæg af en motorvej i Sønderjylland.

Desværre er der på det kommunale område problemer med de skattemæssige afskrivninger og fradraget for moms samt problemer med de særlige deponeringsregler. Kommunerne kommer ikke videre, før problemer er løst.

OPP er til gengæld udbredt i mange lande, som Danmark normalt sammenligner sig med. I Norge er OPP-modellen benyttet ved anlæg af motorveje. Ifølge de norske erfaringer var byggeperioderne mærkbart reduceret i forhold til et traditionelt projekt. Hertil kommer, at anlægsomkostningerne var lavere, men kvaliteten af de udførte anlægsarbejder var bedre som følge af øget innovation. Endelig er der fremover sikret en kontinuerlig vedligeholdelse af vejen.